Realkredit: Bedre forklaring på høje gebyrer udbedes!

Af Mikael Hjorth 1

Forestil dig engang, at du som forbruger af en service eller et produkt lige tjekker priserne hos konkurrenterne og finder ud af, at du kan få det samme billigere ved at skifte. Eller at du hos konkurrenten kan få en lidt anden profil på produktet, som passer dig bedre.

Du begynder så småt at glæde dig over, at der er penge at spare hver måned – indtil du finder ud af, at det er der alligevel ikke.

Gebyrerne ved at flytte til et andet selskab koster dig nemlig besparelsen i intet mindre end 12 år frem. Og det produkt, vi her taler om, har typisk en levetid på det halve, inden det bliver skiftet ud med et andet.

 

Her forekommer det, at hele systemet – og kunderne – er låst fast i en skruetvinge af for høje omkostninger og stadigt stigende gebyrer.

Ville du så skifte selskab? Sådan er situationen inden for realkreditlån. Som vi beskriver i Berlingske Business i dag, kan besparelsen ved at flytte sit boliglån ifølge Forbrugerrådet blive ædt op af omkostninger op til 12 år frem i tiden. Kunderne har altså et meget ringe incitament til at skifte. Og selskaberne har en meget ringe tilskyndelse til at konkurrere på prisen. Og derfor har det ingen konsekvenser for konkurrencen, når priserne bare stiger og stiger.

Kunderne kan ikke stemme med fødderne og få en fordel ved at gå ind i nabobutikken og lægge sine penge dér i stedet for. Konkurrencen er sat ud af kraft.

Omkostninger er omkostninger, siger realkreditselskaberne.

Hertil må man bare sige, at op til 27.000 kroner for at flytte et lån på 2,5 millioner kroner lyder ualmindeligt dyrt. Det svarer vel i runde tal til en finansmedarbejders fulde arbejde i to-tre uger. Jo jo, der er omkostninger ved at indfri obligationer og så videre. Mig bekendt er det meste digitaliseret, eller også bør det se at blive det.

Der skal også polstring til, når EU og også de danske myndigheder stiller krav om, at pengetanken skal kunne holde til en eventuel ny nedtur á la finanskrisen. Sagen er bare, at i hvert fald de bankejede realkreditselskaber også overfører udbytte til moderselskabet, og at aktionærerne bagefter får udbetalt udbytte derfra. Prisstigningerne er altså begrundet i behovet for at polstre pengekassen, men pengekassen er utæt i aktionærernes favør.

Jeg holder meget af aktionærer og muligheden for at få en god forrentning af sin kapital, men her forekommer det, at hele systemet – og kunderne – er låst fast i en skruetvinge af for høje omkostninger og stadigt stigende gebyrer. Til skade for konkurrencen.

Og til skade for dig og mig som forbrugere.

1 kommentar RSS

  1. Af Erik

    -

    Min familie har et sommerhus med et mindre lån i . Lånet lyder på 432. 000 kr.
    Ejendomsvurderingen er på 1.500.000 kr.
    Det er et afdragsfrit lån løbetid 10 år, da det skulle forlænges, måtte vi af med 12.000 kr for forlængelsen
    Vi giver på nuværende 334,66 kr i renter pr. kvt.
    bidrag 723,60 kr. mere end dobbelt så meget som
    renten (svarende til 216,22 %)
    af renten

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info