Bliver København nu kun for de superrige?

Med kvadratmeterpriser på op til 55.000 kroner bliver mange af boligerne i de nye kvarterer, som for tiden skyder op i København, ikke for de ubemidlede – for nu at udtrykke det diplomatisk. Oversat til handelspriser betyder det, at en lejlighed på 100 kvadratmeter i for eksempel Carlsbergbyen eller på det nye Nordhavn kommer til at koste en håndfuld millioner kroner.

Og de største og bedst beliggende boliger i de pågældende byggerier kommer selvsagt til at gå for deciderede liebhaver-priser.

Hvem synes i dag, at vi skal spole tiden tilbage til kummerlige baghuse og skidtspande i gården?

Betyder det så, at København fremover kun bliver for de allerrigeste? Nej, det gør det ikke. Der vil stadig være en stor variation af boligtyper og blandt indbyggerne i hovedstadens centrale kommune. De nye kvarterer og boliger tilfører faktisk byen og kommunen noget godt.

For årtier siden var København i decideret krise med et helt skævt skattegrundlag, fordi indbyggerne i vid udstrækning bestod af studerende, lavtlønnede og pensionister. Blandt dem var der også mange med store behov for den hjælp, som velfærdssamfundet begyndte at yde – til ledige, til nedslidte og til de syge.

Skattegrundlaget var simpelthen for lavt og gav for få indtægter i forhold til de udgifter, som den skæve demografi også skabte. Sanering af usle baggårde og kvarterløft løftede også kommunens økonomi. Det afstedkom voldsomme politiske diskussioner og i enkelte tilfælde voldelige slag i gaderne. Hvem synes i dag, at vi skal spole tiden tilbage til kummerlige baghuse og skidtspande i gården?

De nye kvarterer opføres for de flestes vedkommende, fordi gammeldags industri enten er lukket eller flyttet til bedre egnede områder. I bytte får København nye boligområder med stor herlighedsværdi og kontorbyggerier med arbejdspladser til funktionærer og kreative hoveder.

Balancen er vigtig. Det vil heller ikke være godt, hvis København bliver en rigmandsghetto, som London er ved at udvikle sig til, og hvor mennesker med mere almindelige indkomster må bosætte sig langt uden for byen og pendle langt. Det kan føre til, at metropolen ikke tiltrækker den nødvendige befolkning også i disse grupper. Men det er der ikke noget, der tyder på i København. Jo, priserne er steget igen efter finanskrisen, de nye byggerier virker ret eksklusive, men det er jo ikke, fordi de almennyttige boliger eller den gamle boligmasse helt forsvinder.

Der er tale om et velkomment supplement til landets hovedstad. Områder med høje priser hører også til en moderne metropol.

Læs også: Velhaverne indtager Københavns nye bydele

 

3 responses to “Bliver København nu kun for de superrige?

  1. Hertil kommer at: der skal lægges 1% af vurderingen op til 3 mill og 3% af vurderingen over 3 mill, dvs. for en lejlighed der er vurderet til 5 mill lægges der årligt 90.000 i ejendomsværdiskat.

  2. Ejendomsværdiskatten er låst fast på 2001-niveau.
    En lejlighed som handles til 5 millioner kroner vil typisk have ejendomsværdiskat i niveauet 13.000 – 25.000 kroner/år.
    Der er ofte stor forskel på handelspris, den offentlige vurdering og beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og derfor ses sjældent ejendomsværdiskat af den størrelsesorden som nævnt i kommentaren ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *