Danmark skaber alt for få rigtige giganter

Af Mikael Hjorth 3

Forleden havde dagbladet Børsen faktisk færten af en god historie. En ny rapport fra Erhvervsstyrelsen viser, at der de seneste 20 år ikke er etableret en eneste ny, dansk virksomhed med over 1.000 ansatte. Nogle lidt ældre virksomheder er vokset eksplosivt – Pandora, DSV og andre – så de nu er at finde blandt giganterne, men ingen nyetablerede virksomheder har banket på til denne eksklusive gruppe.

Bemærkelsesværdigt er det også, at antallet af danske virksomheder med flere end 1.000 beskæftigede er 168. Et-hundrede-og-otte-og-tres. De beskæftiger 15 procent af danskerne i arbejde. De stod alene for 50 procent – halvdelen! – af al dansk eksport i 2012. I sig selv tankevækkende tal. Når stemmer i debatten hyler op om »de onde kapitalister«, glemmer de nogle gange betydningen for beskæftigelsen, for dansk økonomi og for vores levestandard, både de privatansatte og de offentligt ansatte.

Danmark skal kunne udklække det næste »Apple« eller »Google« eller »Facebook«.

Hvad er årsagen til de få, nye giganter? Hvorfor skaber Danmark ikke flere vindervirksomheder? Børsen citerer Skype-medstifteren Janus Friis for, at det blandt andet skyldes, at vi i Danmark er mindre fascineret af succes. Klimaet er simpelthen ikke nærende for iværksættere. Det handler vel både om nogle konkrete barrierer og om en lønmodtager- og velfærdskultur.

Når det lykkes at etablere en virksomhed, bliver den hurtigt orienteret imod udlandet, for der er der åbenbart større modtagelighed for den gode ide. Eller en udenlandsk opkøber kommer forbi og snupper den store, langsigtede gevinst. Blandt de seneste eksempler er Endomondo. Et rigtigt godt koncept baseret på moderne og mobil teknologi og med en global kundegruppe. For præcis et år siden blev det solgt til amerikanske Under Armour for godt en halv milliard kroner. Det er flot og fortjent, og der er ikke noget galt i, at markedet og prisen bestemmer. Men de danske investeringer i kommende giganter er for få og små. De største virksomheder, pensionskasser og fonde hober ellers penge op i disse år, mens danske vækstvirksomheder ofte bliver solgt ud af landet.

Hvad betyder det så for økonomien og beskæftigelsen på langt sigt? De 168 største virksomheders andel af Danmarks samlede eksport var som sagt 50 procent i 2012. Det er næsten en fordobling fra omkring 30 procent i 2000. De helt store står altså for en stigende andel af beskæftigelsen og eksporten. Det er afgørende, at vi bliver bedre til at tage det næste skridt – verden står ikke stille. Ny teknologi og digitalisering vil erstatte virksomheder eller hele brancher. Danmark skal kunne udklække det næste »Apple« eller »Google« eller »Facebook«. Ellers skal vi have etableret 168.000 små og mellemstore virksomheder som erstatning for de 168 giganter.

3 kommentarer RSS

  1. Af Egon Jensen

    -

    Danmark er nu engang et lille land. Dette betyder, at hjemmemarkedet også er lille, ligesom muligheder af kapitaltilførelse. Når en dansk virksomhed har success, skal den derfor vokse ved eksport og helst også kapital, man henter udefra. Men når man tror, man er en stor spiller (som man er herhjemme), må man opdage, at konkurrencen på de internationale markeder er skarp og at der allerede findes større konkurrenter.
    Hertil kommer, at de poltiske rammebetingelser ikke ligefrem gavner en dansk virksomhed, som vil vokse. Det skyldes ikke janteloven, men holdningen “Hvad udad tabes skal indad vindes” fra 1864, altså at man helst vil lukke sig ind. Det er netop denne holdning, som præger de fleste politikere, som oven i købet ikke har forstand på erhvervslivet eller endda internationale markeder, da deres netværk er de offentlige “virksomheder”.
    Det er ikke at se, at dette vil ændre sig hurtigt. Men den første skridt kunne være at være mere realistisk og holde op med at tro, at Danmark “skal kunne udklække det næste »Apple« eller »Google« eller »Facebook«”. Kig engang på, hvordan disse virksomheder er blevet så store, som de lige nu er: Kæmpestor hjemmemarked. Masser af kapital på samme. Det er hele deres hemmelighed.
    Og det næste skridt til en økonomisk fremtid for Danmark er at indse, at “giganter” som DONG, TDC eller Danske Bank er bittesmå i forhold til de internationale spillere på markedet og på længere sigt ikke er levedygtige. Så gobaliseringen har ikke endnu fået fat i Danmark. Men den kommer alligevel!

    Svar
  2. Af Anonym Frederiksberg

    -

    Jeg er helt enig, det er grotesk!
    Jeg er eks. i et projekt/gruppe der er ved at have den internationale forretnings-planen klar, koncept, for et helt nyt revolutionerende cloud system. Systemet vil kunne styre alle type arbejdsopgaver, i alle type virksomheder, det bliver på et komplet internationalt marked.
    Det vil nemt udkonkurrerer, saleforce, planday, mv. Et system der kan styre alt lige fra en Grønthandler, til en stor international produktionsvirksomhed.

    Vi har valgt ikke at blande investorer ind i det i DK, pga. de mange krav, risiko, vurderinger mv. Vi kan mærke jantelovens lange arm, helt ind i selve kernen på de investerings virksomheder der sidder med midlerne i DK.
    Men fair nok, vores 5 årige plan er jo også med 40 afdelinger, fordelt over hele verden, med ca. 10.000 ansatte, og systemet godt implementeret i 75 lande. Hvem investerer lige i det? Altså fra DK :-)

    Vi ved at man kan bruge sit eget land til at prototype i, her efter er næste stop evt. USA. Det er ikke en hemmelighed 😉

    Danmark styres af jantelovs pladder… Vi ses på den anden side… :-)

    Svar
  3. Af Camilla Rygaard-Hjalsted

    -

    Meget enig Mikael Hjorth! I en helt ny, global bestyrelsesundersøgelse med deltagelse fra 50 lande, som jeg har lavet sammen med Jakob Stengel fra Board Network ser vi, hvordan ansvaret for at lave helt ny forretning i dag ligger hos bestyrelsen. De såkaldte Division-X skal ledes af bestyrelsen for at skabe den værdi og vækst, som selskaberne går efter. Læs mere på
    https:// https://lnkd.in/eKJ3GbM

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info