Nykredits højere gebyrer – you ain’t seen nothing yet

Af Mikael Hjorth 6

Klummen her handler egentlig ikke om, at Nykredit hæver priserne på gebyret for at have et lån i datterselskabet Totalkredit. Og at frustrationerne får frit løb i aviser, på TV og på sociale medier på grund af gebyrstigningerne. Men det er en forhistorie, der fører hen til en lidt anden pointe. Om gebyrsagen først:

Opstandelsen skyldes ikke alene de flere tusinde kroner, som priserne stiger med om året for en gennemsnitlig boligejer i hovedstadsområdet. Det skyldes også, at Nykredits argumenter for at hæve priserne kan være nok så logiske for finansfolk, men de er svære at forholde sig til for lægmand. Og at det falder sammen med beslutningen om at børsnotere det ellers kundeejede realkreditselskab. Kompensationen til låntagerne i form af »KundeKroner« er endnu meget lidt konkret og derfor også svært at forklare.

Det kan blive grimt for den enkelte og lægge fornyet pres på boligpriserne. Vi har måske kun set toppen af isbjerget?

Det handler også om, at boligejerne føler, at vilkårene bare kan ændres fra den ene parts side, mens det for forbrugerne ofte vil være forbundet med endnu større udgifter at flytte til et konkurrerende selskab. Berlingske Business har tidligere omtalt beregninger fra Forbrugerrådet, der viser, at en flytning af lånet koster op til 12 års løbende besparelser ved at opnå lavere bidrag. Uanset intentionerne bag og argumenterne for Nykredits højere bidragssatser, så er oplevelsen – følelsen – hos kunderne, at de står værgeløse over for en finansgigant.

I dagens Berlingske Business fortæller en boligejer om, at det kan koste ham huset. Han bor i Nordsjælland og har et ret gennemsnitligt realkreditlån på omkring 2,7 millioner kroner. Men siden huskøbet er han blevet skilt og arbejdsledig – og huset er stadig mindre værd, end da det blev købt i 2006. Det er 10 år siden, og på trods af stigende priser de senere år er der stadig mange boligejere, der sidder fast i klemmen fra finanskrisen.

Klummens anden del kommer nu: Rigtigt mange boligejere føler et pres over, at de skal af med måske 4.000 kroner eller 7.000 kroner mere om året i bidrag. Det kan være forståeligt nok. Men det sker i en tid, hvor renten er historisk lav – nærmest nul, hvilket jo i virkeligheden er uhørt. At det er næsten gratis at låne penge (hvis det ikke var for bidraget!). Hvad så, når renten stiger? Når de samme boligejere når til enden af en afdragsfri periode? Så er det helt andre beløb, vi taler om.

Ironien er, at det er præcis den slags boligejere, der betaler de højeste bidragssatser og de største prisstigninger, fordi realkreditten gerne vil presse dem over i mindre risikable lånetyper. Men de kan ikke komme ud af de gamle lån, hvis boligen stadig er mindre værd, end da de købte den. Det kan blive grimt for den enkelte og lægge fornyet pres på boligpriserne. Vi har måske kun set toppen af isbjerget?

Læs også: Nykredit sender halvdelen af prisforhøjelsen til bankerne

Læs også: Totalpanik om Totalkredit-direktørs boliglån

 

6 kommentarer RSS

  1. Af c. Vagn

    -

    De har en pointe!

    Deflation er en sammentrækning af den samlede volumen af kredit + penge.

    Er det ikke tankevækkende at regeringer og centralbankers aggrasive ‘let adgang til kredit’ samt nul-rente politik, blot har fået marginale låntagere endnu mere ud på sidelinjen?

    Det er ikke kun længere et spørgsmål om hvad renten er, men om hvor stor en gæld man kan tåle, før vægten bliver så stor at korthuset falder sammen…

    Hvad går vi næste gang, når der kommer en lille nedgang i økonomien?
    Stifter mere gæld!?

    Svar
  2. Af emilie engro

    -

    VIGTIGT NYT
    Kunne det tænkes, at den skjulte dagsorden er, at Michael Rasmussen ønsker at ændre Nykredits kapitalstruktur og selskabsform alene med det formål, at kunne sidde for bordenden i en allerede indtænkt konsolidering i branchen med Spar Nord, Sydbank og en åben invitation til de øvrige samarbejdspartnere i totalkredit konstellationen ?? JA ! Hele reformeringen af Nykredit, den nye strategi “winning the double..”, ændringen og optimeringen af organisationen har kun det formål at udleve Michael Rasmussens ambitionen om at blive “én af de 3 store…” JA ! Hvor er bestyrelsen henne i dette spil ??? 160 års foreninsgejet – og kundejet struktur – bliver stille og roligt manipuleret hen i én mands rænkespil – i en irreversibel proces. Løbet er kørt med mindre politikerne melder sig på bannen nu !!

    Svar
  3. Af Lars F. Jensen

    -

    Det er da let at give Nykredit med krabasken.
    1. Som sælger: Brug ikke en ejendomsmægler knyttet til Ny-/totalkredit.
    2. Som køber: Frabed ethvert lånetilbud fra Ny-/Totalkredit
    3. Som bankkunde: Frabed dig ethvert tilbud fra Ny-/Totalkredit eller skift bank.
    4. Som låntager: vent til det er aktuelt at omlægge og vælg den billigste anden långiver.
    5. Som kunde i Nykreditbank: – skift straks til en bank, der ikke arbejder med Nykredit.

    De tror de kan slippe afsted med alt – men en samlet indsats, vil tvinge ændringer igennem.

    Lars :)

    Svar
  4. Af Ole Skovgaard

    -

    Meget enig i dette indlæg. God overskrift i øvrigt BTO, Bachmann Turner overdrive (Canadisk band fra 1970erne) You aint seen nothing yet….. Håber og Håber danmark kommer ignag, desværre tror jeg “den japanske syge” har ramt os….. Træde i vande i en del år….. Og de boligejere de kommer desværre til at acceptere, at sådan er det bare. Det enste der kan redde dem er VÆKST,….. og det er et politisk spørgsmål og her stopper jeg for det er der delte meninger om hvilken vej vi skal …..

    Svar
  5. Af Anthony Rouse

    -

    Selv om jeg på mange områder er pro EU, så er baggrunden for Nykredits gebyr stigning en jeg ikke holder af.

    Årsagen skyldes andre landes boliglåns modeller, som ikke er så gode som den danske. De andre landes svage systemer har udløst EU krav om højere soliditet hos lånegiverne – fx Nykredit. Den eneste måde som Nykredit tjener penge på boliglån er på gebyret, selve renten tilfalder holderen af den underliggende obligation.

    Det korte svar er desværre den at danske boligejere betaler fordi grækere, italienere m.fl, ikke har samme sikkerhed i deres system.

    Det er trist at EU på sådanne punkter som denne vil have harmonisering. En harmonisering der ikke giver mening fordi de grundlæggende boliglåns systemer er forskellige.

    Det er fint at stille højere krav, men gør det overfor de svage systemer, og ikke et der har fungeret upåklageligt i årevis.

    Svar
  6. Af Torben Pedersen

    -

    Det er så let – for dem, der har en positiv balance.
    Problemet er de teknisk insolvente (som der desværre er alt for mange af). De flytter ingen steder. For ingen anden bank og kreditforening vil have dem. For dem gælder kun – betal, hvad der kræves.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info