Hvorfor er Nykredits priser overhovedet til politisk debat?

Af Mikael Hjorth 6

Der er en privat og en offentlig del af balladen omkring Nykredits prisstigninger gennem datterselskabet Totalkredit. Det er vigtigt at skille de to ting ad, selv om de også har brudflader mod hinanden, og selv om begge dele af debatten har mange nuancer. Men den offentlige del af sagen er alligevel ret afgrænset, og det skal politikerne – og vælgerne – holde sig for øje.

Der er valgflæsk på menuen, når nogle politikere giver udtryk for, at »slemme, slemme, storkapitalistiske finanshuse« ikke må have lov til at ændre priserne for de stakkels boligejere. Selvfølgelig må en privat virksomhed som hovedregel selv bestemme sin priser. Også når det skader forholdet til selskabets egne kunder, som det helt oplagt har gjort i tilfældet med Nykredit.

Selvfølgelig må Nykredit og andre virksomheder selv sætte priserne. Også når det skaber oprør hos kunderne.

Politikerne skal sørge for to ting: At stille nogle afbalancerede krav til finanssektorens kapital, så vi ikke igen ser denne vigtige branche køre i hegnet i en eventuel ny finanskrise. Men så skal politikerne ikke bagefter spille med på hykleriet om, at de skam helt og holdent står på boligejernes side. Stå ved prioriteringen – og sig åbent, at der kun er kunderne til at betale for det.

Og så skal politikerne sørge for, at der er fri konkurrence på markedet, så utilfredse kunder kan søge et andet sted hen. Det er den sidste del, der har haltet inden for realkredit, fordi det er meget dyrt at skifte til en anden udbyder af boliglån. Her kunne politikerne med fordel se på, om afgifterne ved tinglysning bidrager til at forhindre konkurrence.

Hvad er så problemet ved den private del af sagen? Når boligejerne protesterer, er det netop, fordi de føler sig stavnsbundne, fordi konkurrencen ikke har fungeret. Omkostningerne ved at flytte sit lån er så store, at det først betaler sig efter mange, mange år.

Desuden er det fornemmelsen, at der er »snyd« med i spillet, når priserne kan stige på en allerede indgået aftale – alt det der står med småt. Og når det hele bliver pakket ind i en avanceret model med børsnotering af det kundeejede og foreningsdrevne selskab, og at bankerne i Nykredit-samarbejdet skummer halvdelen af gebyrerne, så bliver det helt uforståeligt for kunderne.

Hvis kunderne kunne, ville de tage deres gode tøj og gå et andet sted hen. Det positive udkomme af al balladen er, at det nu ser ud til, at konkurrencen vender tilbage. De andre spillere begynder at fiske efter Nykredits kunder med lidt lavere flytteomkostninger, og det er virkelig positivt. Markedet begynder at virke igen.

Selvfølgelig må Nykredit og andre virksomheder selv sætte priserne. Også når det skaber oprør hos kunderne. Det står Nykredit frit for at skubbe kunderne i armene på konkurrenterne. Den del skal politikerne holde snitterne fra.

Følg med i sagen om Nykredits bidragssatser her.

6 kommentarer RSS

  1. Af Peter Nielsen

    -

    Hvorfor kan man ikke logge ind på Nykredit Banks hjemmeside ???

    Svar
  2. Af Søren Revser

    -

    Danskerne er blevet en generation af gældsryttere som ikke har den fjerneste indsigt i økonomi eller hvor penge kommer fra

    De er blevet eksperter i at låne den ene million efter den anden; og helst uden at betale hverken renter eller afdrag,.

    At tjene penge endsige at spare op inden forbrug, er et totalt fremmed koncept, som de tror hører fortiden til.

    Og hvis nogen beder dem om at betale for deres gældsdrevne overforbrug, så skal politikerne straks levere en hjælpepakke.

    Nej – De Danske overforkælede gældsryttere skal stoppes nu med det samme!

    Svar
  3. Af René Poulsen

    -

    Tinglysningsafgiften fylder forsvindende lidt, når der er tale om flytning af lån.
    Hvis man har et rentetilpasningslån på 2.500.000 kroner og vil flytte det til f.eks. BRF Kredit er omkostningerne sådan:
    Etableringsgebyr 2.000
    Tinglysningsservice 3.000
    Garantigebyr 1.000
    Kurtage indfrielse 6.000 (maksimum)
    Kursskæring indfrielse 2.500
    Kurtage nyt lån 6.000 (maksimum)
    Tinglysningsafgift 1.660
    I alt 22.160 kroner. P.t. reklamerer BRF Kredit med en rabat på 5.000 kroner, så omkostningerne falder til 17.160 kroner. Tinglysningsafgiften på 1.660 kroner udgør altså kun 10 % af omkostningerne.
    Værre ser det ud, hvis lånet er optaget en rente som er højere end i dag. Så vil kursen på lånet være steget og man skal derfor låne flere penge til at indfri lånet. Til gengæld er renten lavere på det nye lån, og man kan spare noget af kurstabet.
    Derfor bør man overveje en løsning, hvor man ikke behøver at indfri lånet, men kun flytter administrationen. Det kan man gøre ved at ændre lovgivningen, så det nye realkreditinstitut kan stille en garanti, hvor de garanterer at obligationsejerne får deres renter og afdrag. Herefter modtager det nye realkreditselskab hele ydelsen, beholder bidraget men sender renter og afdrag videre.
    Så kunne regnestykket se sådan ud:
    Etableringsgebyr 2.000
    Tinglysningsservice 3.000
    Garantigebyr 1.000
    Tinglysningsafgift 1.660
    I alt 7.660 kroner.
    Spørgsmålet er så, om BRF kredit stadig vil give en rabat på 5.000 kroner, hvis de ikke kan tjene på obligationshandlen.

    Erhvervsudvalget er bekendt med forslaget.

    Svar
  4. Af Kim T. Rasmussen

    -

    Bliver gebyr nedsat efter rentestigninger, hvor er den vinkel?

    Svar
  5. Af René Poulsen

    -

    Bidraget falder ikke.
    Hvis du har optaget et lån til 2% og markedsrenten nu er 1%, vil kursen på lånet være steget, og du skal derfor indfri lånet til en højere kurs, og altså låne mere (kurstab).
    Til gengæld skal du kun betale 1% i rente på det nye lån, og derfor vil rentebesparelsen tage noget af kurstabet.

    Svar
  6. Af Morten Thorsen

    -

    Fordi disse gebyrændringer strider mod god skik. En bekendtgørelse der vedtaget ac politikerne.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info