Skat i gakket angreb på udviklingen i Danmark

Forundring eller decideret forargelse er godt brændstof for debatten, og jeg erkender blankt, at dette indlæg er skrevet i stærkt oprørt tilstand.

Min første reaktion var en afmægtig rysten på hovedet over flere tosserier fra det offentlige bureaukrati. Efter anden og tredje gennemlæsning af den aktuelle sag, har det udviklet sig til en stærk indignation over, at der igen skal lægges hindringer i vejen for, at erhvervslivet kan tjene penge til at finansiere velfærdssamfundet.

Udvikling?! Nej, det skal vi sandelig ikke have noget af her (…) Hvis virksomheden lukker, så betaler det offentlige jo for vores forsørgelse…

»Denne uges skrækhistorie« om regelrytteri kommer fra Skat. I en sag ved Østre Landsret er det blevet fastslået, at Skat fremover må sige nej til virksomheders fradrag for lønomkostninger til de ansatte, hvis de pågældende medarbejdere medvirker til udvikling af selskabet. I den konkrete sag drejer det sig om to banker, hvor en række ansatte har arbejdet med planerne om at overtage nogle konkurrenter, men reglerne i skattelovgivningen skelner ikke mellem udvidelse og udvikling, når det gælder retten til fradrag for omkostninger. Er det drift, må det trækkes fra, er det udvikling eller udvidelse, må det ikke trækkes fra.

Det nye i retstilstanden efter denne dom er, at det nu også gælder lønudgifter til virksomhedens egne ansatte, hvis de har brugt tid på udvikling eller udvidelse.

Den tager vi lige én gang til: Man må trække udgiften fra i skat, når man betaler løn til ansatte, som dag ud og dag ind løber rundt i hamsterhjulet og holder forretningen i gang, indtil den ganske givet er blevet udkonkurreret af nogen, der tænker nyt og banebrydende.

Men skulle de samme medarbejdere formaste sig til at tænke en ny tanke og bidrage til udviklingen og måske overlevelsen af deres arbejdsplads, så må arbejdsgiveren ikke længere trække deres løn fra i virksomhedens skatteregnskab. For så er det jo udvikling eller udvidelse, og det kan vi sandelig ikke støtte her i Danmark.

Dansk Erhverv, DI og Finansrådet advarer i Berlingske Business om, at det lægger nye alen til det administrative bøvl, som vi udsætter dansk erhvervsliv for: Skal enhver medarbejders timer nu opdeles i drift og mere fremadrettede opgaver? De siger, at det efterlader et juridisk tomrum, som det er svært at navigere i.

Det er en kraftig opfordring til politikerne om at tænke sig om, men det er stadig holdt i pæne vendinger.

På deres vegne vil jeg gerne udtrykke det lidt kraftigere: Nu stopper det galimatias! Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de virksomheder, der finansierer vores velfærdssamfund, igen skal jages rundt i manegen med komplet fjollede fortolkninger af reglerne.

Udvikling?! Nej, det skal vi sandelig ikke have noget af her i det offentlige bureaukrati, forestiller man sig, at argumentationen har lydt. Hvis virksomheden lukker, så betaler det offentlige jo for vores forsørgelse…

Læs også: Skattedom er en bombe under erhvervslivet

9 responses to “Skat i gakket angreb på udviklingen i Danmark

  1. Kaere Mikael,
    Blot et spoergsmaal:
    Er dette om reglen, at udviklingsomkostninger til ny forretning FOERST kan fratraekkes, naar den nye forretning er startet, og derfor maa aktivieres indtil da?
    Eller er det en ny regel at man slet ikke kan fratraekke udviklingsomkostninger til ny forretning?
    Mvh,
    M. Christensen

  2. Hvis det vitterligt er et spørgsmål om, hvornår og ikke om, man kan driftsføre omkostninger til at udvikle en ny forretning, og det er Østre Landsret, der fortolker loven, så er det vel ikke offentlig bureaukrati.
    En jounalistisk behandling af dette emne kunne inkludere, at man undersøgte om det virkeligt er så bureaukratisk at registrere medarbejderes arbejdsopgaver, og om man i ‘projekt orienterede virksomheder’ foretager denne opsplitning rutinemæssigt. Hvordan passer princippet sammen med IAS 38s regler om intangible assets.
    Det ville være en kedelig historie hvis Berlingske Business optræder som mikrofonholder for lobbyisters læggen det offentlige bureaukrati for had, foreksempel, hvis denne beskatning er på linie med de anerkendte international bogføringprincipper.

  3. “En jounalistisk behandling af dette emne kunne inkludere, at man undersøgte om det virkeligt er så bureaukratisk at registrere medarbejderes arbejdsopgaver, og om man i ‘projekt orienterede virksomheder’ foretager denne opsplitning rutinemæssigt. ”

    Det kan det hurtigt blive, jvf nedenstående

    Hvad så med de af os der arbejder i virksomheder der arbejder med Lean Production som en del af udviklingen? Jeg har f.eks. intet “produceret” i dag, eftersom jeg har brugt dagen sammen med en extern leverandør på at udvikle nye systemer til vore produktion. Det er ikke et defineret projekt, men noget vi hele tiden gør. Skal over 5000 medarbejdere til at redegøre for den tid de bruger på at kommunikere/debatere en ide til deres chef? Med andre ord, hvornår er en aktivitet “udvikling”

  4. Det er et problemer er, når artikler og BLOGs baseres på lobbyisters “information”, og ikke uddybes journalistisk.

    Såvidt jeg forstår, drejer dommen sig om udviklingen af ny virksomhed, ikke om “udvikling” af og i eksisterende virksomhed.
    Det var projektarbejde i forbindelse med virksomhedsovertagelse ikke videreudvikling af bankernes produkter der blev taget stilling til.
    Så udsagnet: “Skat fremover må sige nej til virksomheders fradrag for lønomkostninger til de ansatte, hvis de pågældende medarbejdere medvirker til udvikling af selskabet” er måske ikke helt retvisende.

    Moms regnskabets indførelse har reddet mange nye virksomheder ved at kræve bogføring fremfor skaffe regnskaber selvom det var “administrativt bøvl”.
    Og det er svært at ynke vore banker at de skal have styr på elementær bogføring.

    Det er kedeligt, at man fra lobby side igen forsøger at vække harme med halve sandheder ligesom historierne med de krumme agurker.
    Og at det lykkes i et medie some Berlingske Business.

  5. Det fremgår af statsskatteloven fra 1922, at en virksomhed har fradrag for driftsomkostninger, hvorimod der ikke er fradrag for etableringsudgifter og udgifter til udvidelse af en eksisterende virksomhed. (I de to sidstnævnte tilfælde er der tale om udgifter, der vedfører indkomstkilden). Derfor er det helt korrekt, at Østre Landsret nægter fradrag for lønudgifter til medarbejdere, hvis jobfunktion har bestået i at udvide en eksisterende virksomhed.

    Den afsagte dom knytter an til en lang række andre domme og landsskatteretskendelser, hvor der – efter at være foretaget en konkret vurdering – nægtes fradrag. for udgifter, der knytter sig til etablering og udvidelse af en indkomstkilde. Der er med andre ord ikke tale om nogen særlig epokegørende dom.

    Den faglige standard i SKAT er desværre ret lav, men det betyder ikke, at SKAT tager fejl hver gang. Denne gang ramte SKAT faktisk plet ved at forhøje virksomhedens indkomst. Det er derfor, at Østre Landsret, hvor der sidder nogle af Danmarks bedste jurister, tiltrådte SKATs forhøjelse. Der er også derfor, at Kammeradvokaten, der under sagen har repræsenteret Skatteministeriet, nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelse blev fastholdt.

    Hvad bilder en journalist med 2 års teoretisk uddannelse sig egentlig ind, når han tillader sig på én at kritisere både Østre Landsret, Kammeradvokaten, Skatteministeriet og SKAT? Ærlig talt forekommer den fremsatte kritik mig både at være pinlig og latterlig.

    Jeg kan i øvrigt oplyste, at Skattelovrådet for godt 20 år siden afgav en betænkning, hvori det blev foreslået, at der blev indført skattefradragsret for alle erhvervsmæssige omkostningen. Altså at der blev indført en retsstilling, hvor sondringen mellem driftsomkostninger og etableringsomkostninger blev opgivet. Anbefalingen i denne betænkning blev ikke fulgt af politikerne. Hvis anbefalingen var blevet fulgt, havde der været fradragsret for de omhandlede lønudgifter.

  6. @Michael Christensen: Reglen foreskriver, at udgifter afholdt til etablering af ny forretning ikke kan fradrages (overhovedet). De kan ikke fremføres til fradrag i de indtægter, som den nye forretning efterfølgende (forhåbentlig) skaber. Der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab.

    @Søren Andersen: Rooolig nu! Du har helt ret i, at der ikke er tale om en ny regel – men som det også fremgår af dommen er der tale om en væsentlig skærpelse i administrationen af den pågældende regel. Så væsentlig, at SKAT nok fik medhold, men ikke – i den konkrete sag – fik noget ud af medholdet, idet retten fandt at der var tale om en praksisændring, som først skulle kommunikeres.

    Uanset at reglen er gammel er den totalt tåbelig og urimelig – og den harmonerer meget dårligt med at stort samtlige landets politikere hylder iværksætteri, innovation og vækst. Der er jo ingen, der afholder etableringsudgifter til en ny forretningsmæssig aktivitet uden at tro på, at denne aktivitet afføder fremtidige (skattepligtige) indtægter. Og det er urimeligt, at sådanne udgifter ikke – i det mindste – kan modregnes i indtægterne inden disse beskattes!

    Denne sag har præcis samme karakter, som en lang række andre: Uden smålig hensyntagen til rimelighed og fairness strammer SKAT fortolkningen af gældende regler gang på gang i deres anstrengelser for at vride flere penge ud af danske lønmodtagere og virksomheder. Det kan man godt finde ressourcer til – mens man sender tocifrede milliardbeløb ud af landet til svindlere, med undskyldningen “manglende ressourcer”.

    Og den viser også, at politikernes fine erklæringer om at lave Danmark om til et paradis for iværksættere er uendelig langt fra realiteternes verden.

  7. @Søren Andersen og Jens Winther:
    Mange tak for svarene. Selvom jeg bor i udlandet er jeg vandt til at føre timeregnskab fordi en væsentlig del af min arbejdsindsats er rettet mod ‘ny virksomhed’.
    Og jeg har også tidligere hjemme i Danmark været ansat i projektorienteret virksomhed, hvor en del af lønnen skulle aktiveres.
    Så jeg er forundret, at dette er ny praksis. Og jeg spørger mig selv om det er første gang at dansk virksomhed er blevet pålagt at bogføre lønudgifter til sådan virksomhed, eller om praksis har været at finansrådets virksomheder som en undtagelse indtil nu ikke er blevet pålagt dette.

    Og det ville have været meget interessant at læse en artikel, hvor afgørelsens præmisser blev nærmere beskrevet, og hvor Skat blev bedt om at forklare reglerne.
    Jeg har på fornemmelsen, at sagen ikke vedrører to personer, der har medvirket i et par møder angående et virksomhedskøb, men om en sag, hvor banken har betalt en del udgifter til sagfører og revisorer, og skat derfor også har antaget, der er medgået en del arbejdstid.

    Jeg er iøvrigt glad og overrasket over, at pengeinstitutternes virker er kendt som innovativt og vækstbringende iværksætteri.
    Men jeg vil også dele min erfaring at medarbejdere, hvor en væsentlig del af arbejdsindsatsen er projektorienteret (enten det er fradragsberretiget i samme år eller skal aktiveres ..), ikke ser timeregnskabet som en tung byrde.

  8. @Michael Christensen:
    enkelte brancher (rådg. ingeniører og advokater, fx) består forretningen i at “sælge timer”, og i sådanne brancher har man derfor naturligvis sædvane for at funktionærer og i et vist omfang ledere timeregistrerer. Bortset herfra er det ikke sædvanligt, at funktionærer og ledere timeregistrerer (hverken i DK eller udlandet).

    Spørgsmålet om, hvorvidt lønomkostninger aktiveres eller driftsføres er fsv i denne forbindelse irrelevant. Der må skelnes mellem den regnskabsmæssige behandling og den skattemæssige behandling. De omtvistede omkostninger (som der altså ikke – jf dommen – gives skattemæssigt fradrag for, ville man aldrig overveje at aktivere regnskabsmæssigt. De vil uden nogen tvivl blive driftsført.

    Der er i denne sag klart tale om en væsentlig stramning af praksis – hvilket retten også understreger. Det er den ene ting. Det andet – og mere væsentlige – tema er det rent principielle at der nægtes skattemæssigt fradrag for omkostninger afholdt med henblik på udvidelse af forretningen – omkostninger, der afholdes med det formål at øge virksomhedens fremtidige indtjening. Man kan end ikke modregne disse omkostninger i den fremtidige skattepligtige indtægt, som den nye forretning skaber. Uanset om dette måtte være i overensstemmelse med loven (fra 1922) strider det mod almindelig rimelighed og fornuft. Og det giver ikke nogen mening endda at skærpe praksis indenfor området, når samfundet og politikerne i øvrigt leder med lys og lygte efter muligheder for at fremme innovation, iværksætteri, forretningsudvikling osv i et lønligt håb om at dette kan skabe vækst, arbejdspladser og fremtidige skatteindtægter!

    Domsresumé kan findes her – hvor der også nederst i teksten er links til de to domme med sagsfremstilling etc.:

    http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/domsresumeer/Pages/Fradragsretforudgiftertill%C3%B8ntilegneansatte.aspx

    Jeg har kendskab til en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor et studie viste, at ca. 10% af medarbejdernes tid blev anvendt til selve tidsregistreringen. I den slags virksomhed er det naturligvis ikke noget problem, for den tid fordeles jo bare på de resp. projekter, så det er klienten, der betaler for tidsregistreringen. Men i den slags virksomhed er det jo også i klientens interesse, at der sker tidsregistrering. Klienterne har derimod ingen nytte af tidsregistrering, som alene sker for at tilgodese SKAT’s bestræbelser på at øge skattebasen!

  9. SKATs praksisændring er et problem for Danmark – ikke bare for en enkelt virksomhed eller branche.

    De to afgørelser fra ØLR rejser dels et konkret spørgsmål, dels et spørgsmål af langt videre rækkende konsekvenser:

    1. Er de to afgørelser fra Østre Landsret konkret korrekte efter SL § 6? Måske…
    Ordlyden af SL § 6 har været uændret på dette punkt siden paragraffen så sit lys første gang i 1903. Men det er relativt nyt – inden for de seneste 10 år – at SKAT er begyndt at fortolke bestemmelsen så snævert for virksomheders lønudgifter. Første gang for alvor var vel med afgørelsen for LM Glasfiber i 2009. Nu fortolkes det derhen af SKAT, at en snedker med to ansatte, der gerne vil have gang i sin webbutik så han kan sælge flere ydelser og ansætte flere snedkersvende ikke har fradrag for et kursus til 16.000 kr. i hvordan han bedst opsætter sin hjemmeside. Er det ikke tankevækkende?

    2. Hvad betyder SKATs fortolkning for Danmark? at innovation, udvikling, investering, undersøgelse af nye markeder og nye markedsområder ikke kan betale sig. Vi går i stå.

    Kommer der flere penge i statskassen på den måde? ja, lige nu og her, for der er nogen der ikke får et fradrag for en udgift de har haft – men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen – der vil år for år komme mindre og mindre ind i statskassen på grund af den snævre fortolkning af driftsomkostningsbegrebet.

    Hvis vi vil have innovation og udvikling – det som alle politiske partier gang på gang siger vi skal leve af – så må politikerne til at se på en modernisering og justering af driftsomkostningsbegrebet sådan så det, der faktisk er erhvervsrelateret også kan fradrages. Og det kan ikke gå for hurtigt – for Danmarks skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *