Boligejere skal betale fantasilliarder af kroner i skat

Hvad er egentlig begrundelsen for, at man skal betale skat for at sove i sin egen seng i sin egen bolig? Eller med andre ord, hvorfor betaler man løbende ejendomsskat og ejendomsværdiskat for at få lov til at blive boende i en bolig, man selv har betalt for af allerede beskattet indkomst?

Hvis man stiller spørgsmålet på denne måde og glemmer eventuel misundelse over, at andre har råd til bo lidt »finere«, end man selv har, så giver det nuværende svar ikke moralsk mening.

For boligejerne er den løbende beskatning altså ikke bare fantasilliarder. Det er faktisk rede penge, som boligejerne skal have op af lommen hver måned.

Det ville altså være både mere rationelt rigtigt at ophæve den løbende beskatning af ens eget hjem og så i stedet beskatte den gevinst, man kan være så heldig at opnå ved et salg af boligen. Andre kapitalindkomster som gevinst på køb og salg af aktier beskattes jo – naturligvis.

Nu er det selvfølgelig mere kompliceret end som så. Boligskatterne udgør et væsentligt bidrag til statens indtægter, så der er penge i kassen til at drive velfærdssamfundet. Sygehuse, skoler og offentlig forsørgelse og meget mere er et meget stort sammenskudsgilde.

Alene i 2017 er det i omegnen af 43 milliarder kroner, boligejerne spytter ekstra i kassen, ud over den skat de betaler af løn, kapitalindkomster, bilafgifter og forbrugsafgifter som moms og afgifter på tobak og alkohol.

Boligskatterne udgør godt nok kun omkring fire procent af de samlede skatter og afgifter, men i kroner og øre er det jo et pænt beløb at skulle kradse ind et andet sted, hvis man vælger at lempe boligskatterne.

Regeringen har fremlagt et forslag til omlægning af boligskatterne blandt andet for at rette op på mange års fejlagtige vurderinger af ejendomsvurderingerne. Desuden er der mange års skattestop for ejendomsværdiskatten og låg på stigningen af grundskylden at tage højde for.

Det vil koste omkring 25 milliarder kroner alene at fastfryse ejendomsskatten – grundskylden – på det nuværende niveau, og samlet set skal der flyttes beskatning for 32 milliarder kroner, hvis regeringens forslag går igennem.

Undervejs i den diskussion kommer økonomer igen med det synspunkt, at man bør beskatte boliger i højere grad end arbejdsindkomst. Det vil ramme væksten mere, hvis en større del af skatterne hentes på arbejdsindkomster. Det kan der være noget om, men næste del af argumentet halter:

»Grundskylden er en skat, som hverken hæmmer tilskyndelsen til at arbejde, spare op eller investere,« sagde tidligere overvismand Peter Birch Sørensen til Berlingske.

Det lyder som et nulsumsspil. En status quo-betragtning, som fuldstændigt udelukker muligheden af at indrette samfundet på andre måder end nu. For boligejerne er den løbende beskatning altså ikke bare fantasilliarder. Det er faktisk rede penge, som boligejerne skal have op af lommen hver måned, og som i det samlede regnestykke er med til at dæmpe væksten. Det er penge, som ikke kan investeres i virksomheder eller forbruges.

Modellen med at afregne skat af gevinsten ved et salg er på alle måder mere rimelig end den nuværende afgift for at bo i sit eget hus. Lad os så afskaffe rentefradraget, så man selv betaler hele regningen, og så der er en mere retfærdig fordeling mellem ejere og lejere.

Samlet set tør jeg godt forudsige, at det ender med, at det bliver boligejerne selv, som på en eller anden måde kommer til at betale regningen på de 32 milliarder kroner for omlægningen. Flertallet af politikerne tør nok desværre ikke andet.

Læs også: Stop nu den snak om »gaver« til boligejerne

15 responses to “Boligejere skal betale fantasilliarder af kroner i skat

  1. Pomperipossa.
    Astrid Lindgren skrev for år tilbage en lille fortælling, der beskrev hvordan hun i et indkomstår skulle betale 102 % i skat. Dét slap hun ikke for men hun var dog anledningen til, at de værste urimeligheder blev fjernet fra svensk lovgivning.

    Der er også mange urimeligheder i dansk beskatningspolitik som alene er mulige fordi der ikke i vores Grundlov er lagt nogen som helst beskyttelse ind mod skiftende politiske flertals hærgen i borgernes indkomster og formuer. Der er så at sige frit slag til at opkræve skat, til og med, af den samme indkomst eller objekt, så meget man lyster og også flere gange. Til sådanne manøvrer kræves blot 90 mandaters venlige medvirken.

    Derfor må vi have en ændring af Grundloven, der sætter loft over lovgivers ret til ubegrænset skatteudskrivning og en stadfæstelse af, at alene realiseret indkomst af arbejde og kapital må beskattes og – med et absolut maksimum. Desuden må vi have et forbud mod, at det offentlige låner til drift og investering – de må klare sig med skatteindtægterne og det man formår at spare op.

  2. De værst ramte i dette spil er pensionisterne, der ingen mulighed har for at skaffe sig ekstra indtægter til at betale de stigende ejendoms- og boligværdiskatter. Tidligere blev skat på værdi af egen bolig halveret nå man blev 67, og det var muligt at udskyde betaling af ejendomsskat, men disse muligheder er stort set blevet elimineret.

  3. @Mikael Hjorth
    Hvornår mon Berlingske sætter en senior journalist, til at beskrive virkeligheden? Det er helt utroligt at en borgerlig avis, ikke evner at beskrive boligskatterne professionelt. Så svært er det altså heller ikke. Men lad mig hjælpe:

    1. Lejlighederne betaler langt mindre end parcelhusejerne i grundskyld, fordi grundene under etageejendommene er groft undervurderet af SKAT. Det er et ubestrideligt faktum og det er et tilmed et bevidst lovbrud på Vurderingsloven begået af SKAT. Der findes således ejere af lejligheder til en værdi på fx 8 millioner kr på Frederiksberg, der “kun” betaler 15-20.000kr årligt i samlede boligskatter og lejere i tilsvarende lejligheder, der betaler endnu mindre over huslejen,

    2. Til gengæld er der udvalgte danskere i parcelhuse, der allerede idag betaler et sted imellem 10 og 20 gange mere i boligskatter, end i verdens næstdyreste boligskatteland. Et parcelhus med en værdi på 8 millioner på Frederiksberg, vil med de eksisterende love betale 25 promille af grundens værdi på 5 millioner plus ejendomsværdi skat på 1 % (2001 værdien lavtv sat) dvs ialt 155.000kr årligt (125.000kr plus 30.000kr).

    3. Samtlige andre lande i verden har en løbende boligskat fra 0kr til maksimalt 6.000kr årligt, for en ejendom med en værdi på 8 millioner.

    4. En flad skat som foreslået på fx 0,6 % i Ejendomsværdiskat og den aktuelle Grundskylds faktiske betaling, betyder altså at parcelhuset til 8 millioner, skal betale ca 110.000kr (48.000kr+62.000kr) i årlige boligskatter. Og næsten det samme for en lejlighed med tilsvarende værdi, hvis lovbruddet på Vurderingsloven stoppes jf pkt 1.

    5. En boligtopskat over 3 millioner på Ejendomsværdien som foreslået af DF og S, vil betyde at parcelhuset til 8 millioner, skal betale 130.000kr årlig dvs 18.000kr(0,6% af 3 mill)+50.000kr(1% af 5 mill)+62.000kr.

    6. En kæmpe andel af de eksisterende parcelhusejere i byen, er slet ikke i stand til at betale så høje boligskatter – uanset hvilken af ovenstående modeller der vælges – og må (eller vil) derfor være nødsaget til at sælge deres parcelhuse. Og det samme gælder naturligvis, de dyre lejligheder.

    Beløbene er vanvittige og politikerne og boligskat-økonomerne er helt uden realitetssans. Hvis boligejerne kendte sandheden dvs ovenstående tal – hvad de færreste gør – ville de færreste i byerne sove roligt om natten og aldrig stemme på de røde partier mere.

    Hvornår begynder Berlingske at konfrontere boligskat tilhængerne,, der vil fastholde beskatningsmodeller, der med garanti medfører katastrofalt faldende huspriser, familier i tusindevis der må fraflytte, og katastrofalt faldende økonomisk aktivitet, fordi familierne råderum går til boligskatter.

    Hvornår begynder Berlingske systematisk og i dybden at beskrive Danmark som verdens suverænt største socialistiske succes? For det er jo det vi er.

  4. Der er intet urimeligt i skat på ejerbolig. Det er vel den eneste skat vi har, der ikke skævvrider og heraf medfører et tab for samfundet. Det er derfor på sin plads, at man en gang for alle indfører en fair boligskat, der følger prisudviklingen i samfundet. Pengene kan så passende finansierer f.eks. en reduktion af skat på arbejde, der påvirker arbejdsudbuddet.
    De nuværende boligejere vil selvsagt kunne mærke en stigning, og det vil sætte sig i boligpriserne, men det havde ikke været et problem hvis ikke skattestoppet fra starten af 00’erne havde udhulet det. Boligejerne må se det som en gave, at de ikke har betalt mere end de har frem til nu.

    Den nye boligskat vil som nævnt afspejle sig i boligpriserne, hvorfor ingen der køber nyt hus efter indførslen vil kunne mærke skatten, da den bolig der overtager bliver tilsvarende billigere. Heri ligger efficiensen.

    At forære de nuværende boligejere 32 mia. kr. for at holde boligskatten nede de kommende år, som foreslået af konservative, med argumentet at “det handler om rimelighed”, kan man kun måbe over. Vi har at gøre med den samfundsgruppe i Danmark med størst formue, så de klarer sig nok. Det virker mere som en desperat forsøg på leflen for deres (tidligere) vælgere.

    Som samfund har vi behov for at sundt og stabilt boligmarked. Jeg kan sagtens se hvorfor det er rart at se værdien af sin bolig skyde i vejret, men konsekvensen af en boligboble skal vi ikke længere tilbage end 00’erne for at se. Derfor vil alle, selv boligejerne, være bedst tjent med at deres boligpriser udvikler sig stabilt. Usikkerhed på boligmarkedet smadre økonomisk vækst i vores land, da boligformuen udgør den største formue i Danmark. Er du usikker på din formue reduceres privatforbruget. Privatforbruget udgør godt 1000 mia. kr. og omkring halvdelen af BNP, hvorfor et reduceret privatforbrug som konsekvens usikkerhed på boligmarkedet sætter sig i væksten. Der kan nævnes andre tiltag der stabiliserer boligpriserne, men disse medfører ikke et provenu for statskassen, der kan lempe beskatning på arbejde (eller forbedre forhold på hospitalerne etc.)

  5. Kunne danske politikere lære noget om ejndomsbeskatning fra Norge og Sverige.?Hvorfor går vi altid ud fra vi at danske forhold er noget som kræver en ganske særlig dansk skatteopkrævningsmetode, som ikke har sin mage i hele verden. Skatteevnen er da et universelt proble.

  6. Kunne danske politikere lære noget om ejndomsbeskatning fra Norge og Sverige.?Hvorfor går vi altid ud fra vi at danske forhold er noget som kræver en ganske særlig dansk skatteopkrævningsmetode, som ikke har sin mage i hele verden. Skatteevnen er da et universelt m

  7. Det nuv. system med løbende og konstant højere skatter på ejendommen er selvsagt ikke uden problemer, ikke mindst for pensionister, der ikke lige får regelmæssige lønforhøjelser.

    Men en model hvor man betaler skatten ved salg, har mindst ligeså store problemer!

    Skal skatten tages af salgsprisen, bliver det rigtig svært for den boligejer, der har gæld til skorstenen, at betale pengene, forudsat skat nogensinde får deres inddrivningssystem til at køre.

    Skal der kun betales af friværdien, får staten næppe mange penge i kassen.

    Hvad sker der for sælger, der, efter at have betalt skat, ikke har råd til en bolig, der er ligeså dyr som den solgte?

    Hvis der ikke er tale om et behov for at flytte langt væk, bliver ejeren sikkert boende så længe det overhovedet er muligt, og så må skat håbe dødsboet kan betale.
    Enhver advokat ville råde til, at ejeren i levende live overfører sine midler til børn/børnebørn (gældsbrev der gradvist indfries som gaver), og så er der ikke meget at komme efter.

    Jeg kan sagtens se det er et paradoks, at den eneste 100% skattefri indtægt i Dk er fortjeneste på ejerboliger, men de løbende opkrævninger af ejendomsværdiskat og grundskyld giver staten en fast indtægt.

    Et skift til et salgsprisbaseret system ville formentlig betyde et stort og flerårigt dyk i skatteprovenuet, som statskassen nok ville savne.

    Hvad ville det betyde for boligpriserne, mit gæt, de ville stige, køber vil have flere penge til at købe, fanden eller salgsskatten tager de bageste.

    For mange, herunder mig, har de “blodige” løbende skatter på boligen, selv over misundelsesgrænsen, været det der har givet en pæn fortjeneste, når boligen blev solgt, og mulighed for at købe noget tilsvarende igen.

  8. Gode synspunkter. Lig dertil risikoen for sorte pengen lige som ved salg af andelsbolig. Hvis jeg som sælger blev beskattet, hvad enten der er af salgsprisen eller evt fortjente, skulle jeg nok sørge for at der er et gulvtæppe eller to som køber skal over tage, naturligvis til en meget god pris. Så idéen med at vente med at beskatte bolig ejer til de sælger boligen er altså ikke nogen god idé.
    Hvor vidt man så finder det nuværende system rimelig eller ej har nok noget at gøre med om man bor til leje eller er hus ejer.

  9. @Christian Nissen
    Du skriver jo som en ægte socialist. Ejendomsretten er alvorligt i fare, når man beskatter et aktiv (som ingen har tjent en krone på,før det er solgt med fortjeneste), med langt over 100.000kr årligt jf mit tidligere indlæg. Jeg er med på at du med dit socialistiske tankesæt, er ret kold overfor Ejendomsretten, men der står jo en del om den i Grundloven.

    Du modsiger endvidere dig selv, da det netop er boligskatternes himmelflugt, der skaber usikkerhed på boligmarkedet. Når/hvis boligskatterne stiger til de omtalte niveauer, så er det helt slut med vækst i Danmark. At næsten alle parcelhusejere kan betale deres regninger pt, skyldes udelukkende at renten er lav, de afdragsfrie lån og at boligskatten ikke har nået sit planlagte niveau. Sker der markante negative ændringer i en af disse 3 parametre, så går det med garanti helt galt for dansk økonomi.

  10. Friværdi eller ej?
    Beløbene er fiktive, og er fuldstændig afkoblet fra realøkonomien!
    Meget få danskere har bare nævneværdigt betalt deres bolig ned, de fleste sidder i gæld.
    Massive mængder af kredit (læs: gæld, obligationer ect.), er de seneste 10-15 år pumpet ud på det danske boligmarked. Samtidigt kører regeringen en fastkurspolitik over for euroen, samtidig med at ECB prøver at skabe vækst ved at trykke penge ud af den blå luft, og bag scenen købe obligationer i et væk – markeds renten er reelt sat ud af funktion? Resultat – negative renter eller nulrenter – og kontant priser på boliger, samt vurderinger, som er vokset ind i himlen.
    …og skat tror det er rede penge…men det meste er gæld,…som der skal betales skat af!
    Det her er forstadiet på en katastrofe…
    Deflation – here we come.

  11. Så vidt jeg erindrer var ejendomsværdiskatten, der tidligere hed lejeværdi af egen bolig, oprindeligt tænkt som en pendant til skat af indkomst fra obligationer, aktier o. lign. Filosofien var, at indtægten af det beløb en person investerede i fast ejendom ikke blev beskattet, hvorimod der ville have været et skatteprovenu, hvis beløbet i stedet var blevet investeret i obligationer, aktier mm.
    Så langt så godt. Gennem årene er systemet justeret flere gange, men faktum er at der i dag eksisterer en ejendomsværdiskat på 1 % af den aktuelle ejendomsværdi på under ca 3 mio. og 3 % af værdier derover.
    En nettoskat vel at mærke, som ikke kan modregnes med tab ved f. eks. salg af den faste ejendom. Da grundlaget ikke er indkøbsprisen, men den værdi SKAT vælger at sætte på ejendommen er systemet helt løsrevet fra det oprindelige tankesæt.
    Derudover betales grundskyld til stat og kommune af den aktuelle jordværdi, som igen er fastsat af SKAT.
    Og så er der lige koblet et efterhånden langvarigt skattestop på ejendomsværdiskatten, som er svært at fjerne uden alvorlige konsekvenser for privatøkonomien for de fleste.
    En omlægning af systemet er nødvendig og som kommentarerne ovenfor viser umådelig kompliceret.
    Hvorfor ikke tænke helt nyt? Glem alt om progressive satser, glem misundelse over dyre huse i hovedstaden eller misundelse over billige boligskatter i Jylland. Glem misundelse over at ejerlejligheder deler jorden, mens husejeren kan glæde sig over større blomsterbede.
    Der skal findes xx milliarder til statskassen og hvis de som hovedregel bliver fundet ved at enhver betaler nogenlunde, hvad de betaler lige nu så kunne en model være:
    Hvis A betaler i alt 100.000 kr. lige nu i samlet ejendomsbeskatning, så regn baglæns og lad det svare til 1 % af den samlede ejendomsværdi = værdien af ejendommen er 10 mio. kr.
    Hvis A betaler i alt 20.000 kr. lige nu, så svarer det til en skattemæssig ejendomsværdi på 2 mio. kr.
    Ved et ejerskifte skal den ny ejer betale 1% af handelsværdien (tinglyst).
    Der vil naturligvis være brug for undtagelser/modifikationer, da ovenstående ikke nødvendigvis svarer til markedsværdierne, men fordelen er at nuværende boligejere har indrettet sig på forholdene og med dette hverken stilles bedre eller dårligere, mens kommende boligejere nemt kan udregne deres fremtidige skat, som ikke bliver påvirket af konjunkturudsving, men alene af ombygninger/tilbygninger der kræver byggetilladelse.
    Avancebeskatning bør og kan undgås – det vil kun medføre stavnsbinding og en forringet mobilitet i arbejdsstyrken.
    Personligt så jeg gerne at den samlede ejendomsbeskatning faldt, da jeg ikke ønsker at være tvunget til at sælge mit hus, den dag jeg går på pension, men pengene skal jo så bare findes et andet sted.

  12. Den her artikel må da være bestillingsarbejde fra De Konservatives side, eller også er den endnu et tydeligt bevis på, at journalister mangler noget økonomisk indsigt, for at kunne skrive om den slags emner.

    Enhver der ved lidt om dødvægtstab/velstandstab og kan finde ud af at tegne et udbud og efterspørgselsdiagram, ved, at indkomstskatten forvrider økonomien (har et velstandstab), imens grundskylden ikke forvrider økonomien (har ikke noget velstandstab).
    Det er ikke noget synspunkt, men en følge af at arbejdsudbuddet er elastisk, imens udbuddet af jord er inelastisk. Beskattes arbejde hårdere mindskes lysten til at arbejde, men øges grundskylden er der stadig det samme jordareal i Danmark.

    Journalistens “bedste løsning” er den samme som De Konservatives, og den har skatteøkonomer hældt ned af brættet.
    Den løsning vil ikke stabilisere boligmarkedet og forhindre fremtidige boligbobler og efterfølgende kriser med stor arbejdsløshed til følge.

    Den bedste løsning, der tage hensyn til både hele samfundsøkonomien og boligejerne er, at udvide indefrysningsordningen, som vismændene har foreslået i årevis, og som Venstre-Regeringen rent faktisk havde med i deres boligudspil inden de blev til en Trekløver-regering.

  13. @Søren Hansen
    Tør du give et dit bud på, hvor meget en lejlighed til 8 mill efter din mening skal koste i Grundskyld og Ejendomsværdiskat?

    Ps: Jeg går ud fra du som et intelligent menneske, er enig med mig i lejlighederne også skal betale Grundskyld af deres grund reelle værdi, som parcelhusene skal.

  14. @Hans Sørensen

    En lejlighed til 8 mill. har en ejendomsværdi på 8 mill., så hvis vi tager efter de nuværende regler er det summen af (1% af 8 mill. + 3% af 5 mill), der skal betales i ejendomsværdiskat.

    Men for at beregne grundskylden har jeg brug for en grundvurdering, så jeg ved hvor meget grundværdien udgør af de 8 mill.
    Grundens værdi afgøres særligt af lejlighedens beliggenhed, så for en lejlighed i hovedstaden er det grunden, der udgør en stor del af ejendomsværdien, imens grunden kun vil udgøre en lille del af ejendomsværdi, hvis lejligheden f.eks. ligger i tønder.

    Det er der mange politikere, særligt i LA og Konservative, der har svært ved at forstå. De mener, at alle lejligheder til 8 mill skal betale det samme, men så tager de ikke hensyn til hvor stor en del af værdien, der udgøres af henholdsvis og jord og mursten(kapital).

    Alle, der har 500.000 i indkomst skal heller ikke nødvendigvis betale det samme i skat. Aktieindkomst beskattes med 42% og personlig indkomst max med 52%, Så hvis deres andel af kapital- og arbejdsindkomst er forskellig, så kommer de også til at betale forskellige beløb i skat.

    PS.
    Ja, lejligheder skal fortsat ligesom parcelhuse og lignende betale grundskyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *