Hurra for opsvinget – er det for sent at stige på?

Hvis man tager ja-hatten godt ned om ørerne, så er det jo en fantastisk nyhed, at opsvinget i økonomien langt om længe er nået ud til alle egne af landet. Det er ikke kun i de store byer, at man nyder godt af fremgang, som det nuværende opsving siden 2013 har bragt.

Det er interesseorganisationen Dansk Erhverv, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at realløn, beskæftigelse og huspriser nu går frem i alle landsdele.

… Så vil væksten blive en blød mellemvare, hvor vi ikke igen kommer til at mærke kraftige opsving og tidligere tiders fremgang og forøgelse af levestandarden.

Opsvinget har nemlig været så svagt og spredt, at for eksempel beskæftigelsen har haft det vanskeligt med at gå rigtigt frem i yderområderne. Byernes tiltrækning på befolkningen har også betydet, at huspriserne har haft det særdeles vanskeligt med at nå tilbage på toppunktet fra før finanskrisen.

Jeg skulle hilse og sige fra nogen, der kender nogen, at der selv ret tæt på København stadig findes boligejere, som er et godt stykke fra at kunne sælge boligen for det, de betalte for den, hvis de købte i den sidste periode op mod styrtdykket i 2008-2009.

Derfor må det også tilføjes, at ja-hatten kan skygge lidt for et par barske realiteter ved den ellers positive nyhed.

Det har med undtagelse af de mest stigende boligområder – som for eksempel lejligheder i København – været 10 lange år overhovedet at nå tilbage til seneste topniveau.

De seneste års lille opsving har simpelthen været alt for svagt til for alvor at trække væksten op. Hvis man ser på den samlede økonomi pr. indbygger og efter inflation, er vi faktisk endnu ikke kommet helt tilbage på niveauet fra toppen i efteråret 2007.

Det vil med andre ord sige, at vi som nation som helhed og som en gennemsnitsbetragtning for befolkningen slet ikke er blevet rigere de seneste 10 år. Vi er blevet fattigere.

Hvis du føler, at det ikke er sandt, er du en af de heldige. For selvfølgelig er der rigtigt mange, der har oplevet at få mere i løn, at få et bedre betalt job, at få solgt boligen med gevinst. Men der er altså også mange, der slet ikke har mærket til nogen fremgang de seneste mange år eller ligefrem har oplevet det modsatte.

Vi skal glæde os over den lave ledighed og den stigende beskæftigelse, men vi skal ikke blive lalleglade. Vi har stadig meget at gøre med hensyn til at reformere velfærdssamfundet, så der også er råd til velfærd og fremgang i årene fremover. Det kommer ikke af sig selv.

Hvis vi ikke arbejder mere og længere eller bliver dygtigere til at øge produktiviteten, så vil vi ikke igen opleve så store stigninger i velfærden, som Danmark har opnået de seneste tre-fire generationer. Så vil væksten blive en blød mellemvare, hvor vi ikke igen kommer til at mærke kraftige opsving og tidligere tiders fremgang og forøgelse af levestandarden.

Oven i købet blinker et par advarselslamper. Er vi først kommet med på højkonjunkturen på et tidspunkt, hvor det globale opsving risikerer at klinge af? Væksten i Kina vil efter alt at dømme blive markant lavere de kommende år. Det vil påvirke økonomien. Vil væksten fortsætte i USA, eller nærmer den sig toppunktet? Vil EU nå at træde rigtigt ind i opsvinget, inden konjunkturerne igen vender næsen nedad?

Det skal ikke opfattes som en nej-hat! Danmark er på mange måder et smørhul. Vi skal ikke bare blive siddende ved bordet og overspise, mens resten af verden går i værkstedet.

Læs også:  I gennemsnit er hver dansker blevet 5.600 kr. fattigere på et årti

 

One response to “Hurra for opsvinget – er det for sent at stige på?

  1. Mikael Hjorth beskriver en verden og et Danmark, som ikke har eksisteret i 20 år. Med begge ben solidt plantet i fortiden gentages mantraen: “Hvis vi ikke arbejder mere og længere eller bliver dygtigere til at øge produktiviteten, så vil vi ikke igen opleve så store stigninger i velfærden, som Danmark har opnået de seneste tre-fire generationer”. Men digitalisering 3.0, kunstig intelligens og robotter sørger både for vækst og produktivitet, ikke mennesker der løber længere og hurtigere. (Faktisk falder produktivitet pr. arbejdstime pr. mand ved øget arbejdstid). Og i perioden efter krakket i 2008 er det danske aktieindeks et af de to største højdespringere i Europa. Det er sket i samme periode, hvor beskæftigelsen er steget, ligeså overskud på betalingsbalancen og opsparingskvoten i pensionsordninger og frie midler.

    Fremtidig vækst kommer ikke fra øget arbejdstid eller flere på arbejdsmarkedet, men gennem viljen til innovation gennem investeringer i ny teknologi, nye uddannelser og nye organisationsformer. Mikael Hjorth gentager de påstande som også fremføres i flere erhvervskredse og blandt mange politikere. Men det bliver ikke bedre af, at flere udbreder fejlagtige beskrivelser af vejen frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *