Gider du samle en 10-krone op? Eller hvorfor bankerne kan stramme skruen igen

Herregud, fra én procent til halvanden. Hvem gider efterhånden samle en tabt mønt op fra gaden? Det er jo bare småpenge i det store spil. Men samlet set er der tale om milliarder af kroner, når bankerne skruer op for gebyrerne.

Det elegante ved bankernes forretningsmodel er, at de næsten umærkeligt kan hæve prisen hos kunderne og dermed øge egne indtægter. Vi registrerer det ikke altid. Det er bare en lillebitte procentsats på et uoverskueligt prisblad. Derfor gør vi som kunder heller ikke meget ved det.

Det er svært for den enkelte kunde at få overblik over, hvad det samlet set koster at være kunde i banken, og det er næsten umuligt at foretage en enkel sammenligning med andre banker.

Seneste eksempel er stigningen i gebyret for at bruge et Visa/Dankort i udlandet. Danske Bank og Jyske Bank har allerede hævet priserne – nu følger Nordea trop.

Fremover koster det inden for Europa 1,5 procent af det betalte beløb og uden for Europa 2 procent. For begge satser gælder, at gebyret er steget med en halv procent.

Småpenge. Det mærker man jo ikke rigtigt, tænker vi og klikker videre til næste nyhed eller lukker beskeden i netbanken om gebyrstigningen. Vi ofrer ikke tid på at tænke nærmere over konsekvenserne.

Men det er altså en prisstigning på henholdsvis 50 og 33 procent. Og lægger man de øvrige gebyrer for bank- og realkredit-forretninger sammen, er det meget store beløb, som samlet set begynder at gøre ondt i pungen.

Sidste år brugte danske bankkunder Visa/Dankort til at handle for 35 milliarder kroner i udlandet. Hvis samtlige danske banker går samme vej, svarer det ifølge Forbrugerrådet Tænk til, at forbrugerne hvert år skal af med 175-200 millioner kroner mere for at betale med plastickortet på ferien.

Der er ikke noget galt med at tjene penge – bankerne er ingen undtagelse. Det, der er bemærkelsesværdigt ved pengeinstitutternes stigende priser, er, at det er fordelt over mange forskellige gebyrer og omkostninger. Det fulde prisblad for en bank fylder mange sider med alle mulige forskellige satser og udgifter for kunden.

Danske Bank havde sidste år samlede indtægter på gebyrer på 15 milliarder kroner – for Nordea er tallet dobbelt så stort. De kontante gebyrer har afløst indkomsten fra den egentlige pris på penge, nemlig renter, som generelt er presset i bund i disse år.

Det er svært for den enkelte kunde at få overblik over, hvad det samlet set koster at være kunde i banken, og det er næsten umuligt at foretage en enkel sammenligning med andre banker, hvis man vil teste, om det kan gøres billigere et andet sted.

Læg dertil, at forretningerne er filtret sammen. Et kundeforhold omfatter typisk også realkreditlån, opsparing, investeringer og pension. De enkelte medlemmer af en husstand er ofte kunder samme sted, for det er bare nemmere.

Og vi er som forbrugere ikke gode til at reagere og stemme med fødderne. Tænk bare på balladen om de stigende priser på realkreditlån. Nykredit har ikke tabt kunder i den anledning.

Som sagt – det er helt legitimt at tjene penge (også på penge), men kan kunne efterlyse et bedre grundlag til at sammenligne den samlede pris for at være kunde i banken.

Opdatering: Siden denne tekst blev skrevet, har Forbrugerrådet Tænk meddelt, at man vil melde bankerne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for stigningerne på kortgebyrer.

Læs også: Pres på bankerne: Gebyrhop kan betyde tilbagebetaling eller fængselsstraf

Læs også: Opgave nr. ét for Nordeas nye chef: Stop de flygtende kunder

One response to “Gider du samle en 10-krone op? Eller hvorfor bankerne kan stramme skruen igen

  1. Det er nu ikke så svært at stemme med fødderne. Man behøver ikke at regne på hele site kundeforhold og forhandle med andre banker.

    Man kan bare få sig en ekstra bankkonto eller to. Fx Coop Bank eller Bank Norwegian, hvor man kan få en gratis konto med et VISA kort uden årsgebyr og færre gebyrer. Og endda lidt rente på indlån.

    Bank Norwegian taget godt 1.75 procent i overkurs, hvilket er endnu dyrere i Europa, men til gengæld er der ikke gebyr på kontanthævninger.

    For i praksis tager de store banker mindst 3 procent for kontanthævninger fordi deres gebyr er 30 kr og man ofte ikke kan hæve mere end 2000 kr ad gangen eller ikke har brug for mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *