May-Day! May-Day! Men penge har vi nok af…

Igen beskæftiger det meste af verden sig med en kompliceret, politisk situation. Tumulten i det politiske landskab har været stor det seneste år med Brexit, Trump og valg i Frankrig og Holland. Snart er der valg i Tyskland.

Men det er, som om de finansielle markeder ikke længere tager det så tungt, når der er uro i den politiske verden. Ikke engang de stadigt hyppigere terrorangreb giver rigtigt udslag på børserne mere.

Der er let forsimplet for mange penge i omløb til, at uroen for alvor kan slå skår i billedet af, at opturen på aktiemarkederne vil fortsætte.

Forklaringen er nok, at der er masser af penge i markedet. Og de økonomiske udsigter er forholdsvis pæne – for nu i hvert fald.
Forhandlingerne om nye handelsaftaler efter Brexit ser ellers pludselig meget mere mudrede ud efter det britiske valg torsdag. Storbriannien og omverdenen er i vildrede om, hvad der nu kommer til at ske – i hvert fald til vi ved mere om, hvordan valgets vindere og tabere har tænkt sig at håndtere situationen.

Det ser ud til, at den konservative premierminister Theresa May kan regere videre, nu i en mindretalsregering. Det mest interessante for os er, hvordan hun vil gribe forhandlingerne med EU an, og hvor stor en parlamentarisk opbakning hun kan få. Hendes parlamentariske grundlag deler vist ikke hendes ønsker til Brexit-forhandlingerne. Det uventede vil være, hvis Labour og toryerne samler sig om en art nationalt kompromis, som det lykkedes for danske politikere efter Maastricht-afstemningen i 1992.

Kort sagt handler uvisheden om, hvorvidt det bliver et »blødt« eller et »hårdt« farvel til EU. Landbruget i Danmark vånder sig allerede ved risikoen for, at det bliver den hårde model. »No deal« kan koste de danske fødevarevirksomheder milliarder af eksportkroner, mener landbrugets organisationer, som advarer om risikoen for tusindvis af tabte arbejdspladser. Også inden for energi og medicinalbranchen er det et stort marked for Danmark.

Den faldende værdi af det britiske pund efter afstemningen sidste år har allerede gjort det sværere at sælge varer i Storbritannien, og det er jo ikke kun en dansk hovedpine.

Alligevel reagerer aktiemarkederne næsten ikke. Udsvingene efter Brexit-afstemningen lagde sig også hurtigt. Panikken efter valget af Donald Trump som amerikansk præsident gik også hurtigt over.

Hvor markederne kortvarigt var ramt af en nedsmeltning efter angrebet på World Trade Center i New York i september 2001, kan man stort set ikke længere se udsving, når Europa rammes af terror. Det er næsten blevet hverdag – følelserne er hver gang store, men det har ikke lagt den vestlige civilisation i ruiner.

På samme måde med politiske udmeldinger og valg. Uroen er blevet hverdag. Man plejer at sige, at uro er gift for markederne, men sådan virker det ikke nu.

Virksomhederne tjener gode penge. Mange tror, at Europa er på vej ind i en stabil højkonjunktur. Det synspunkt kan man være uenig i, for der er sandt for dyden stadig meget at gøre – politisk – før bunden er blevet trukket med op. Men markederne handler på bundlinjen om at placere penge, og penge er der nok af for tiden. I knap ti år har USA pumpet likviditet ud i markedet, EU har gjort det samme i nogle år, og renterne er stadig rekordlave.

Der er let forsimplet for mange penge i omløb til, at uroen for alvor kan slå skår i billedet af, at opturen på aktiemarkederne vil fortsætte. Hvad der sker, når tilførslen af likviditet stopper, er en anden sag. Men lige nu er markedet tilsyneladende hævet over politisk kiv.

Læs også: Det britiske pund får endnu et hak nedad: Her er konsekvenserne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *