Tag en tudekiks, hvis banken siger nej

Flere små og mellemstore virksomheder søger finansiering til opstart og den svære første tids drift på anden måde end gennem traditionelle banklån og kassekreditter. Det viser en stor analyse fra brancheforeningen FSR – Danske Revisorer, som Business beskrev forleden.

Naturligvis får en meget stor del af erhvervslivet stadig kontanter i hånden fra banken til at komme i gang med nye forretninger og helt nye forretningsområder, og det må være tæt på 100 procent af alle danske virksomheder, som har et forhold til deres bank – på en eller anden måde.

Den virkeligt risikovillige kapital har mange iværksættere gennem tiderne fundet alle mulige andre steder end i banken.

Budskabet fra revisorerne er, at det i stigende grad er svært for de mindre og især nyetablerede forretninger at få kredit i banken. Det er en hæmsko for vækst og foretagsomhed, fordi bankerne ifølge revisorerne har strammet op og er blevet mindre risikovillige. Det er dels en konsekvens af opstramninger fra myndighederne, dels en lære internt i bankerne efter store tab oven på finanskrisen.

Hvis bankerne helt generelt ikke tager risiko, risikerer vi til gengæld at miste initiativ og arbejdspladser. Det er en vigtig debat, men det er også en svær diskussion, når det bliver konkret. For hvis man bliver afvist, er det så, fordi bankerne indskrænker kreditten, eller er det nærmere, fordi man præsenterede en dårlig ide?

Forskning fra CBS, som blev præsenteret i Business i marts i år viser to interessante ting: For det første, at små virksomheder generelt har det hårdere, når bankerne strammer op på kreditten. De store har har simpelthen bedre muligheder for at finde alternativer, for eksempel ved selv at udstede virksomhedsobligationer eller ved at hente kapital i udlandet. De muligheder har små erhvervsdrivende i ringe grad adgang til.

For det andet viser CBS-studiet, at der er et naturligt match mellem små virksomheder og små banker på den ene side og store banker og store selskaber på den anden: Små virksomheder bliver i mindre grad ramt af faldende lyst til at låne dem penge, hvis de er kunder i en lidt mindre bank.

Revisorernes aktuelle analyse viser så, at flere små og mellemstore virksomheder finder alternative kilder til kapital. Det kan være lån fra venner og familie eller kapital opstøvet gennem private og professionelle netværk. De finder måske en business angel, de slet ikke kender i forvejen, eller de kaster sig ud i nye former som for eksempel crowdfunding.

I artiklen om de alternative finansieringsformer tegnes imidlertid et lidt negativt billede af, at bankerne er de eneste med forstand på at låne penge ud til etablering af nye virksomheder, og at det derfor er usundt for erhvervslivet, at man søger andre steder hen for at finde kapital.

Det skal ikke forklejnes, at det for mellemstore virksomheder virkelig kan være et problem, hvis de ikke er i stand til at samarbejde med banken om kapital til vækst eller finansiering af drift i mellemgode perioder. Det er livsvigtigt for erhvervslivet og for samfundet som helhed, at bankerne er en konstruktiv samarbejdspartner for virksomhederne.

For de helt nystartede er situationen imidlertid nok en lidt anden. Her er der ofte tale om meget høj risiko. Hvis tommelfingerreglen for business angels er, at man skal investere i ni fiaskoer, før man finder en succes, så er det helt fair, at bankerne ser kritisk på ansøgerne og handler fornuftigt – i nogle tilfælde måske endda konservativt.

Den virkeligt risikovillige kapital har mange iværksættere gennem tiderne fundet alle mulige andre steder end i banken: Hos familie og venner og naboer og den lokale matador og gennem pantebreve til op over skorstenen. Derfor er billedet af opstartsvirksomheder, som søger kapital alle mulige andre steder end i banken, vel i virkeligheden ikke så forfærdeligt nyt?

Dertil giver diverse støtteordninger og vækstinitiativer mange muligheden for at komme i gang, og endelig har sociale medier og digitale platforme åbnet for udbredelse af ideer og indsamling af kapital gennem for eksempel crowdfunding.

Meget forenklet sagt er mulighederne for at komme i gang altså ikke så ringe endda.

Hør også Berlingske Business’ podcast SuccesKriteriet med iværksætteres fortællinger og gode råd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *