Nu kan Lars Rebien snart holde andre topchefers løn nede

Lars Rebien Sørensen er i vælten for tiden. Først måtte topchefen forholde sig til anklagen om, at Novo Nordisk havde været lidt for langmodige med at oplyse om et dramatisk prisfald i USA. Så blev han for andet år i træk udnævnt som verdens bedste CEO, og knap var blækket tørt på kåringen i Harvard Business Review, før Novo måtte halvere sine langsigtede vækstmål, primært på grund af det amerikanske drama.

Den nedjustering kostede fredag aktionærerne mange, mange milliarder kroner i kursfald. Siden nytår er der skåret omkring 40 procent af markedsværdien for Novo Nordisk.

Det er en alvorlig ridse i bedømmelsen af Rebiens tid som topchef, men det hører med til billedet, at selskabet er vokset fænomenalt i hans 16 år som direktør og i alt 34 år i virksomheden. Og selv med lavere udsigter til vækst end tidligere forventet er Novo fortsat lidt af en pengemaskine.

Lars Rebien Sørensen får derfor mulighed for at »walk the talk«.

Det skal her handle om en udtalelse fra Lars Rebien Sørensen til netop Harvard Business Review i forbindelse med kåringen som verdens bedste leder. I et interview om topchefers rolle og ansvar siger han, at direktionens aflønning bør være baseret på langsigtede mål.

Så langt så godt. Set i forhold til fremgangen og profitten i Novo Nordisk har Lars Rebiens egen løn såmænd været relativt beskeden. I det seneste årsregnskab er hans samlede løn opgjort til 26,8 millioner kroner. Det er den højeste aflønning af en topchef i C20-selskaberne, men »kun« anslået halvdelen af checken til Danfoss-topchef Niels B. Christiansen.

Og i Lars Rebien Sørensens regeringstid i Novo Nordisk fra 2000 til nu er værdien af virksomheden altså vokset fra omkring 70 til over 600 milliarder kroner. Det er godt nok 400 milliarder kroner lavere, end da aktien toppede, men alligevel.

Rebiens pensionsordning på i omegnen af 100 millioner kroner er i den målestok heller ikke helt vanvittig.

Det interessante er det, han derefter siger i interviewet:

»Hvis der er for stort et gab mellem, hvad jeg tjener, og hvad en arbejder på gulvet i mit selskab tjener, så vil det skabe problemer. Aflønningen af topchefer forklarer en del af folks mistillid til erhvervslivet.«

Lars Rebien Sørensen siger, at det er et spørgsmål om virksomhedens interne sammenhængskraft, men som han selv er inde på, handler det bestemt også om opfattelsen af selskabet og erhvervslivet generelt hos det omgivende samfund.

Ud over de generelle, politiske og personlige holdninger til karriere og kapitalisme, skubber krisetider til holdninger om, at toppen rager til sig på bekostning af »almindelige mennesker«.

Få danske topchefers lønninger stikker dog så meget ud, som det i nogle tilfælde ses i amerikansk eller britisk business – men man skal bestemt ikke overse det faktum, at det fra gulvet opleves sådan, at der er langt op til toppen.

Snart træder Lars Rebien Sørensen til side som direktør i Novo Nordisk, og han kan formentlig se frem til en »seniorkarriere« som bestyrelsesmedlem.

Han er allerede næstformand i Carlsberg, og han er indstillet til at komme i bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden og i fondens investeringsselskab Novo A/S, som er hovedaktionær i Novo Nordisk og Novozymes samt storaktionær i Chr. Hansen og en stor portefølje af mindre selskaber.

Lars Rebien Sørensen får derfor mulighed for at »walk the talk«. Hvis han er bekymret for lønspredningen i de virksomheder, han nu får det overordnede ansvar for, kan han fremover være med til at holde andre topchefers lønninger nede på et niveau, der sikrer sammenhængskraften.

Læs også: Er de tunge topchefer alle pengene værd?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *