Hasard med lån stilner af, men risikoen for boligkøbere er høj

Boligejerne er måske slet ikke så ufornuftige, som man har kunnet få indtryk af på baggrund af de politiske initiativer og udmeldinger fra økonomer den seneste tid.

Efter et lidt kluntet forløb er regeringen nu landet på et revideret udspil til stramninger af reglerne for boliglån til de mest forgældede købere i de områder af landet, hvor priserne er højest og dermed i størst fare for at udvikle sig til en ny boligboble.

I det hele taget er der en del fornuft i den måde, boligejerne har opført sig på.

En husstand med en gæld på mere end fire gange husstandsindkomsten og mere end 60 procent i belåningsgrad bliver begrænset i sit valg af lån. Hvor der først var lagt op til en geografisk begrænsning i Aarhus og København, handler det nu mere konkret om de aktuelle priser. Det er fint, at den diskrimination er fjernet fra reglerne, og på flere måder er det fornuftigt at forsøge at forhindre, at priserne går amok på baggrund af hovedløs gældsætning.

Men boligejerne er måske slet ikke så uforsigtige, som det er blevet fremstillet. Nye tal fra Nationalbanken viser nemlig, at danske boligejeres afdrag på lån nu langt overstiger beløbene fra »de glade dage« i nullerne: I procent af restgælden er vi der ikke helt endnu, men det er meget tæt på.

En omstilling hen imod fastforrentede lån og afdrag er altså allerede i gang, og det begyndte vel at mærke før, politikerne og Finanstilsynet begyndte at stramme op.

I det hele taget er der en del fornuft i den måde, boligejerne har opført sig på. De afdragsfrie lån blev blandt andet indført for, at unge og førstegangskøbere kunne afdrage dyrere gæld for eksempel til banken før det billigere realkreditlån. Dernæst har rigtigt mange danskere sparet utroligt store beløb ved at belåne boligen med variabelt forrentede lån i en historisk lang periode med historisk lave renter. Er man stadig i et lån med kort rente, er renten lige nu nærmest nul eller endda negativ.

Men boligejerne har vejret, at det ikke varer ved, og de benytter i høj grad muligheden for at lægge om til historisk billige fastforrentede lån – og afdrage på gælden. En del boligejere er også nødt til det, fordi de første ti år med afdragsfrihed er udløbet.

Ser alt så lyst og lykkeligt ud på boligmarkedet? Langt fra. Faktisk tror mange jo, at der nu trækker mørke skyer op i horisonten, og så er det i den grad afgørende, hvornår man købte eller solgte.

Per Hansen fra Nordnet siger til Finans.dk, at boligejerne har fået al mulig medvind de seneste år med lav rente og høj beskæftigelse samt fritagelse for skat af gevinster. Fra 2021 kommer ændrede regler for boligskatter, som for eksempel vil gøre det dyrere at eje en lejlighed i København. Derfor kan udsigterne være, at priserne finder et mere stabilt leje end de seneste års meget store stigninger. Det kan man faktisk se på udbudspriserne. Sælgerne er allerede knap så optimistiske.

Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er i Børsen inde på det samme, og så tilføjer hun en anden betragtning:
Stigningerne i København bæres delvist af stor tilflytning, altså større efterspørgsel. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en eksplosion i påbegyndt byggeri, som ikke nødvendigvis er afsluttet. Det kan betyde, at udbuddet snart overstiger efterspørgslen.

Sammen med sandsynligvis stigende rente og nye skatteregler kan det dæmpe priserne.

 Her er de nye begrænsninger på boliglån: Nu bliver Nordsjælland og forældrekøb også ramt

 

3 responses to “Hasard med lån stilner af, men risikoen for boligkøbere er høj

  1. Debil politik at være så glade for dyre lån hvor man kender renten men ikke gælden, fremfor billige lån hvor man kender gælden men ikke renten.

    Hvis man tager et kortforrentet lån eksempelvis i T profilen så betaler man det samme om måneden som på et fast forrentet lån men er færdig med at afdrage 8-9 år tidligere, og med en besparelse på over 30%.

    Hvad f….. skal vi med dyre lån hvis eneste berettigelse er at du kan spekulere i konverteringer?

  2. Danmarks stabilitet.
    Hvis et flertal af glade risikotagere får frit spild vil risikoen for Danmarks stabilitet ryge , til skade for alle danskere. Hvis antallet af friværdibeskyttere og andre stabilitetsfaktorer mindskes vil det forværre situationen.

  3. Ja eller også er det resultatet af skærpet kreditpolitiske stramninger og ændret prisstruktur på realkreditinstitutternes udlån. Så kan det diskuteres om dette er afledt af en skærpet retorik og tilsyn fra finanstilsynet eller realkreditinstitutterne selv har erkendt et behov for regulering, har øjnet en forretningsmæssig mulighed for merindtjening via konverteringsaktivitet og bidragsforhøjelser eller ikke har turde at undlade at handle proaktivt for derved at risikere at være med til at skubbe bolden yderligere over på selvsamme politikeres banehalvdel, som kæmper en kamp for at værne om vores danske realkreditsystem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *