Vi rygsvømmer oven på Joakim von Ands penge

Dansk økonomi går på stort set alle parametre virkeligt godt. Ikke sådan helt utroligt godt, for der er ømme punkter, men malet med en bred pensel er Danmarks økonomi solid og stabil.

Ledigheden er lav, virksomhederne tjener penge, og som vi beskriver i Berlingske Business i dag, så er betalingsbalancen over for udlandet i bedre form end nogensinde: Når 2017 er omme, vil overskuddet på handel m.m. med udlandet være omkring 180 milliarder kroner.

Pengene vælter nærmest ind. Men vi investerer dem ikke helt fornuftigt. Faktisk investerer vi og virksomhederne for lidt i Danmark og i fremtiden.

For tiden tales meget om risikoen ved at købe dyre boliger i hovedstaden, og danskerne har rekord i gæld pr. husstand. Derfor strammes reglerne, så flere bliver tvunget til at afdrage mere og spare mere af indtægten op.

Vi puger også penge sammen til hverdag, hvor forbruget endnu ikke for alvor har taget fart igen efter finanskrisen. Det er med til at skabe overskuddet på betalingsbalancen, at vi ikke importerer mere, end vi gør. Pengene samler støv – sådan groft sagt.

Vi har også et af verdens mest effektive systemer til pension. Her puger vi også penge sammen til fremtiden i stedet for at investere dem i fremtidens Danmark.

Vi kan ikke i alle tilfælde selv sætte pengene i investeringer. Det gør pensionskasserne for mange af os, og de er (endnu) ikke specielt gode til at sætte pengene i små og mellemstore virksomheder. Nogle af dem kunne med kapital i ryggen vokse sig store og skabe flere arbejdspladser med perspektiver for fremtiden.

I stedet bliver danske startups ofte opkøbt af udenlandske investorer eller andre virksomheder, inden de for alvor skaber vækst. Tvunget af de efterhånden mange år med lave renter er pensionskasserne ved at vågne op. De er nødt til at finde et alternativ til obligationer med stort set ingen forrentning.

Hvad så ude i virksomhederne? De tjener jo masser af penge for tiden. Udfordringen her er, at de tjener penge ved at blive mere effektive og barbere omkostningerne ned – ikke ved at investere stort i fremtidens vindere, fremtidens teknologi.

Så sent som i begyndelsen af november kunne vi i Berlingske Business Magasins særnummer Guld1000 endnu engang fejre, at de største danske virksomheders indtjening vokser. Bundlinjerne strutter. Men toplinjerne – omsætningen – vokser slet ikke med samme hastighed.

Mange gør det jo rigtigt flot, men i gennemsnit er gevinsten øget ved at spare i stedet for at investere.

I mange tilfælde bliver overskuddet udloddet til aktionærerne som udbytte eller aktietilbagekøb.

Det er beskæmmende uambitiøst, når bestyrelserne ikke har ideer eller selvtillid til at kaste flere penge i udviklingen af den forretning, de er sat i spidsen for. I stedet sender de pengene tilbage til »kuponklipperne«.

Det er da også rart at kunne bade sig i penge og sætte ild til cigaren med tusindkronesedler. Det er bare ufatteligt kortsigtet. Uambitiøst er det også, når den nye aktiesparekonto i første omgang er begrænset til 50.000 kroner og med en for mange almindelige danskere unødigt kompliceret lager-beskatning.

Vi vinder ikke ved at rygsvømme på pengebunken.

Læs også: Her går dansk økonomi fra afgrundens rand til bjergets top

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *