Danske Bank gør sig fri af krav fra politikere og tilsyn

Forretningen går strygende. Sådan kan Danske Banks regnskab for 2017 vist koges ned til én, kort sætning. Det går faktisk så godt, at aktionærerne bliver forgyldt med både udbytte og et endnu større aktietilbagekøb. Og politikere og tilsyn, som har advaret finanshusene om, at de skal huske at spare nok op til dårligere tider, kan dårligt sige noget til det.

Der er nemlig luft til det.

Det er ikke bare finansielt, at der er overskud. Selvtillidskontoen bugner også.

Knap 21 milliarder kroner landede på bundlinjen sidste år. Af dem får aktionærerne på den ene eller anden måde udbetalt næsten 20 milliarder kroner. Næsten hele overskuddet bliver altså sent ud af kassen igen.

Og det er ikke bare finansielt, at der er overskud. Selvtillidskontoen bugner også. Selvbilledet er stærkt forandret siden imagekrisen omkring »New Normal« og ridserne i lakken fra finanskrisen og den danske stats ubegrænsede garanti for at holde Danske Bank flydende.

Det er en vigtig del af fortællingen om Danske Bank i disse år at huske, hvilket imagemæssigt morads banken kom fra.

Topchefen siden 2013 Thomas Borgen har hele tiden haft en stærk tro på egne og bankens evner, men det er blevet kommunikeret på en afdæmpet, næsten ydmyg måde. Der har været en stærk bevidsthed om, at man måtte arbejde sig tilbage for at opnå omverdenens tillid igen.

Der skulle arbejdes hårdt på opfattelsen af banken hos kunderne og hos politikerne. Der skulle lægges knofedt i at gøre banken til en finansiel succes igen.
Egenkapitalen bliver nu forrentet med 13,6 procent. Det er pænt over bankens eget mål. Det er langt over Nordeas 9,5 procent, og det er blandt de allerhøjeste i Norden.

Myndighedernes krav til kernekapitalen lige nu er man også langt forbi. Og selv hvis man regner alle vedtagne krav ind til kapitalen, ligger Danske Bank efter regnskabet for 2017 godt til i forhold til det krævede de kommende år.

Altså fred og ingen fare så langt øjet rækker. Derfor kan Danske Bank tillade sig at udlodde stort set hele overskuddet til ejerne uden at det for alvor er muligt at kritisere dem. Herfra lyder heller ingen kritik af, at aktionærer høster frugterne af dygtigt arbejde i den virksomhed, de ejer.

Hvor trykker skoen så? To steder ser det ud til. Den ene sten i skoen er Berlingske Business’ afsløring af, at kunder i den estiske filial tilsyneladende uforstyrret har kunnet sende penge gennem banken på en måde, som har overtrådt hvidvask-reglerne.

Oprydningen har taget længere tid, og sagerne har været mere omfattende, end banken selv har givet oplysninger om tidligere i forløbet. Sagen klæber sig fast, og når der gives skiftende forklaringer, og indrømmelserne bliver givet i små lunser lidt ad gangen, sidder offentligheden tilbage med spørgsmålet, om der virkelig er ryddet op, eller om der kommer mere.

Den anden sten i skoen er kundernes syn på, at pengene vælter ind i Danske Bank. Hidtil har man argumenteret for højere gebyrer og indtjening for at leve op til myndighedernes og politikernes krav om at polstre sig til dårligere tider.

Når pengekassen nu er så propfyldt, at målene for udbytte til aktionærerne kan sættes op, så tænkerne kunderne måske, at så kan priserne vel ikke blive ved med at stige? Her ligger en ny, svær kommunikationsopgave og venter.

5 responses to “Danske Bank gør sig fri af krav fra politikere og tilsyn

  1. Faren for Danske Bank er vel, at man ligesom i midten af nullerne, bliver overmodig som følge af højkonjunkturens naturlige gennemslag på bundlinjen, hvorefter man endnu engang kaster sig ud i tabsgivende opkøb uden for landets grænser.

  2. Det er snart på tide at kunderne indser hvilken malkemaskine de er blevet. Med et bank og realkredit marked hvor al konkurrence er sat ud af drift, fordi alle banker og realkreditforeninger har den samme interesse, nemlig at hive så mange penge som muligt ud af kunderne, der alligevel ikke kan gå andre steder hen.
    Bankerne ejer hver især de forskellige realkreditforeninger, hvor boligejerne bliver malket for urimelig høje gebyrsatser, med en forklaring om, at det er fordi de skal “polstre” sig, hvorefter de når året er omme vælter milliarder over til de i forvejen grådige og godt polstret banker.
    Herefter udloddes store udbytter til aktionærerne.
    Det er rent tyveri ved dagslys.
    Gad vide om de sover i konkurrence myndighederne og vi bare betaler dem løn for at sidde på hænderne?

  3. Ja kunne vi bare få en statsbank igen, som Girobank var, så droppede jeg Danske Bank prompte. Er i øvrigt også sur over, at skulle betale for en almindelig konto i Danske Bank.

    1. Ja, eller måske en statslig realkreditinstitut uden kommercielle interesser og aktionærer at tænke på.
      Det nuværende system er gået langt udover hvad der er rimeligt.
      Det kunne også være, at vi skulle gå tilbage til at få vores løn udbetalt i kontanter, så vi ikke var tvunget til at have en bankkonto.
      I starten da man gik væk fra kontant udbetaling af lønnen, var det jo et krav, at alle skulle have tilgang til en gratis konto. Det var jo en betingelse når nu man var tvunget til at acceptere at man ikke mere kunne få lønnen udbetalt kontant.

  4. Pengeinstitutter mv. bør fremover “spille med” når de låner kundernes risikovillige penge til investeringer.

    Som det er i dag, opkræves der hos kunderne fastlagte omkostninger, uanset om pengeinstitutternes arbejde giver større eller mindre afkast til den enkelte kunde.
    Dermed kan ÅOP blive ganske betragtelig, set i forhold til
    kundeproveneuet.

    I princippet kan banken/pensionsordninger/investeringsfonde mv. ‘bare’ investere uden umiddelbare konsekvenser overfor egen indtjening, da omkostningsniveauet er/vil blive fastlagt til gunst for pengeinstitutternes egen indtjening. Disse mange penge bliver betalt af kunder som har stillet kapital til rådighed.

    Man kan vel roligt sige at uden kundernes risikovillige kapital, er der ikke grundlag for en god forretning til nogen af parterne.

    Det bør ændres til at begge parter spiller med.
    Er det et godt år, så smiler begge, og bliver det et mindre godt år, ja så høster banken stort på kundeloyalitet. Det er sund forretningsmoral og etik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *