Farvel og tak: Stor forskel på gyldne, grådige og automatiske håndtryk

Danfoss brugte sidste år 66 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse til tre direktører. Det er et godt gæt, men vi ved det ikke med sikkerhed, at størsteparten gik til administrerende direktør Niels B. Christiansen.

Han sagde selv op for at blive koncernchef i Lego. Han fik med andre ord – skal vi gætte på – i nærheden af 50 millioner kroner for selv at søge videre til et andet velbetalt job.

Har en chef gjort det godt, må aktionærerne gerne belønne det.

Lyder det urimeligt? Det er helt ligegyldigt, hvad menigmand måtte mene om det, for det skete efter helt frivillig aftale med ejeren. Danfoss er som bekendt en familievirksomhed, og overhovedet Jørgen Mads Clausen siger – uden at sætte tal på – at Niels B. Christiansen ærligt har fortjent det. Hans indsats »sprænger  alle normer«, og han tilførte i sin tid som topchef firmaet mere end 25 milliarder i frie pengestrømme.

Aktionærerne er tilfredse, og så er den potte egentlig ude.

På samme måde med Lars Rebien Sørensen, som fik netop 66 millioner kroner med sig, da han forlod chefstolen i Novo Nordisk. At stolen var blevet lidt varm under ham på tidspunktet for hans fratrædelse, er kun en lille plet på sædet sammenlignet med de flere hundrede milliarder kroner, som Lars Rebien Sørensen i sin tid har været medvirkende til at hælde ned i aktionærernes lommer.

Hvor stor skal pensionsaftalen så være, når man må formode, at direktøren undervejs har fået så meget i løn og bonus og aktieprogrammer, at der nok har været en sjat til overs til at lægge til side til et otium på første klasse?

Igen – det er sådan set ejernes ansvar. Novo Nordisk har som børsnoteret virksomhed lagt det i hænderne på en bestyrelse, som handler på alles vegne. Er aktionærerne utilfredse, må de rette kritikken mod formand og bestyrelse. Eller stemme med fødderne og tage deres ret store kursgevinst med sig og gå.

En halv milliard kroner til Nets-chefen Bo Nilsson for at børsnotere og kort efter videresælge virksomheden – er det rimeligt?

Her er vi på kanten af, hvad dansk mentalitet og moral kan kapere eller måske rettere begribe. Kan noget menneske være så meget værd på så kort tid? Uanset etiske kvababbelser er svaret igen det samme. Ejeren mener, han er det værd, og køberne af aktierne ved børsnoteringen betaler prisen for det.

Anderledes stiller det sig, når det gælder fratrædelsesordninger for offentlige og halvoffentlige chefer. Her gælder et ansvar for en bestyrelse eller en ledelse, som handler på vegne af samfundet.

Det er helt fair at aflønne i nærheden af niveauet for private chefer. Ellers får man kun fat i B-holdet. Men der er noget galt, når store bonusser eller fratrædelsespakker udbetales pr. automatik. Når en fratrædelsesordning bliver automatik i for eksempel åremålskontrakter. Når en flot fratrædelsesordning bliver standard, uanset hvordan det er gået i jobbet.

»Standard« er sure vintermorgener og slidsomt arbejde. Det er faktisk det, man får sin standardløn for. En bonus skal – i hvert fald i det offentlige – repræsentere det usædvanlige, det selvstændige og særlige resultat. Der må ikke gå 12-tals inflation i udbetalingen af vores skattepenge. Vi er alle aktionærer i den butik.

Private arbejdsgivere må gøre, som de vil. Har en chef gjort det godt, må aktionærerne gerne belønne det. Står de på mål for det, som Danfoss-ejeren så klart gør det, så er det  en fin måde at tage afsked med en vellidt leder på.

Læs også: Danfoss-formand om millionhåndtryk til direktør: Det er absolut dyrt, men Niels B’s indsats sprængte alle rammer

Læs også: Så er der jackpot: 480 mio. kr. regner ned over Nets-bossen

 

3 responses to “Farvel og tak: Stor forskel på gyldne, grådige og automatiske håndtryk

  1. Det er så sygt usmageligt og forkasteligt at se danske topchefer og direktioner forgylde hinanden på en måde så man i virksomhedernes direktioner burde skamme sig. Føj for f….. for en grådig mentalitet. En ildelugtende mødding helt uden sidestykke og uforenelig med vor danske mentalitet. Hvor ækelt at være vidne til.

    1. Det er overhovedet ikke usmageligt. Det som er forkert er, når offentlige virksomheder forgylder chefer som ikke har præsteret. Det er en kæmpe fejl. Også kan du sige grådighed. Well. En topdirektør koster, og er afkastet i orden så skal belønningen også være det.

  2. Nogen gange kan den rigtige beslutning godt betyde et tab for virksomheden. Det handler alt sammen om risiko. Hvis man gerne vil sikre at en direktør tager de rigtige beslutninger, og ikke de mest sikre, må man altså leve med at der nogengange bliver betalt i dyre domme for lunkne resultater.

    Det kaldes “Agency Costs”, men jeg er dog enig i at det er løbet fuldstændig løbsk i det offentlige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *